Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Rygte: Ny iPhone SE kommer næste måned - uden jackstik

Rygte: Ny iPhone SE kommer næste måned - uden jackstik

Ser vi snart en ny iPhone SE?

Foto: YouTube.com (Concept Creator)

Der florerer igen rygter om en snarlig udgivelse af iPhone SE 2 enten i maj eller juni. Den rygtede udgivelsesdato er dog ikke det nye. Det er derimod, at den rygtede iPhone SE 2 ikke skulle indeholde noget jackstik ligesom alle andre iPhones siden iPhone 7.

Læs også: Analytiker: iPhone SE 2 lanceres i maj eller juni

Denne gang stammer rygterne fra den japanske blog Macotakara, der hævder at have deres informationer fra en coverproducent. Man skal dog ikke sætte næsen op efter en tyndere eller mindre iPhone grundet det manglende jackstik, hvis rygterne er sande, da den ifølge coverproducenten skulle have samme størrelse som den oprindelige iPhone SE.


Får vi så en ny iPhone SE at se?

For nyligt var der rygter om, at der ikke skulle udkomme en ny iPhone SE i år alligevel, men noget der nu styrker rygterne er, at Apple bl.a. har indgivet en indberetning til EEC (Eurasian Economic Commission), som beskriver nogle ukendte iPhone-modeller.

Læs også: Apple-analytiker: Ingen ny iPhone SE på vej i år

Der er ingen garanti for, at der er tale om en ny version af iPhone SE, men det virker ikke som et helt urealistisk bud, at vi får en ny iPhone SE at se. "Større" iPhone-nyheder bliver nemlig gemt til september-eventen, og den oprindelige iPhone SE udkom i slutningen af marts i 2016, hvilket ville gøre det skæve lanceringstidspunkt oplagt for en efterfølger.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies