Rygte: Samsung Galaxy S8 får enormt display

Det tyder på, at Samsungs Galaxy S8 topmobil får vokseværk med skærme på op til 6,2 tommer.

Rygte: Samsung Galaxy S8 får enormt display

Indtil videre har verserende Galaxy S8 rygter peget på, at afløserne til Galaxy S7 vil komme i to størrelser lig de nuværende. Altså et 5,1 tommer display i den mindre variant, samt et omkring 5,5 tommer stort display i en større ’Plus’-model.

Men efter den fejlslagne Note 7 lancering, synes Samsung at foretrække væsentligt større display på op til 6,2 tommer. Selv den mindre standard-version vil få vokseværk og byde på et display på omkring 5,7 tommer. Det skriver den sydkoreanske netavis The Investor.

De store arealudvidelser bliver dog ikke ensbetydende med, at telefonerne vil blive enorme. Andre kilder peger på, at Samsung arbejder seriøst på at gøre mobilen ’kantløs’ ved at give den et display der løber helt ud til mobilens sider. Selv området omkring home-knappen vil blive inddraget og vil blive dækket at det større display.

Læs også:  Samsung arbejder på kantløs display til Galaxy S8

Selvsamme kilde peger her på, at dimensionerne på de to kommende Samsung S8 telefoner vil forblive omkring de samme som i de nuværende modeller.

Næste generation af S-serien vil ifølge rygterne ledsages af Samsungs egen satsning på en digital assistent døbt ’Bixby’.

Hvornår S8-serien vil debutere er endnu ikke offentliggjort, men Samsung plejer at afholde deres S-lancering omkring forårets MWC-messe i Barcelona.

Se også: Samsungs personlige assistent i Galaxy S8 kan hedde Bixby