Rygte: Sony Xperia Z4 lanceres som Xperia Z3+ internationalt

Den for nyligt lancerede Sony Xperia Z4 er ikke årets topmodel. I stedet får den navnet Xperia Z3+ uden for Japan.

Rygte: Sony Xperia Z4 lanceres som Xperia Z3+ internationalt

Da Sony i al stilhed lancerede Sony Xperia Z4 i Japan som det eneste sted, var der ikke mange ændringer at spore. Nu tyder rygter på, at der er mening med galskaben.

Læs også: Sony Xperia Z4: Officielt ude – i Japan

Sony vil i stedet sælge og markedsføre den japanske Xperia Z4 som Xperia Z3+ på det internationale marked. Den russiske hjemmeside, mobiltelefon.ru, kan igennem ukendte kilder afsløre, at et såkaldt Style Cover til telefonen har en beskrivelse, der indikerer, at Xperia Z4 også går under navnet Z3+.

Der står helt præcist: ”Style Cover Windows CSR30 er et beskyttende cover, der har et smart vindue til Xperia Z4/Z3+”.

Læs også: Så meget ligner Sony Xperia Z4 forgængeren

Sony har naturligvis valgt ikke at kommentere på dette rygte, men det forlyder, at den japanske gigant vil føre Xperia Z4 på det internationale marked som Xperia Z3+ i løbet af næste måned allerede.

Dette rygte bekræfter de første forlydender, der har floreret for en uge siden. Her lød det netop, at Xperia Z4 ikke er årets topmodel, men at der i stedet vil komme en ny topmodel samtidig med lanceringen af Z3+ på det internationale marked – altså inden for den næste måneds tid.

Om det viser sig at holde stik, må tiden vise. Det giver under alle omstændigheder god mening, idet der ingen livestream eller noget i den retning har været i forbindelse med den stille lancering i Japan og som japanerne derfor har til gode til en “rigtig” lancering.

Dette er det afslørende billede, som holder liv i håbet om en ny Sony-topmodel.

Opdatering:

Som i alle gode eventyr fortsatte historien. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 21/4/2015 fik historien nye ben at gå på med nyheden; LG G Flex 2: Buet mobil uden den sidste finish – Du kan læse det videre forløb her. Du kan læse absolut seneste nyt her.