Rygte: Windows Mobile 7 kommer først i 2011

Den nye version af Windows Mobile lader måske vente på sig helt til 2011.

Rygte: Windows Mobile 7 kommer først i 2011

Tidligere har Windows Mobile 7 været forventet at komme i september, men nu ser det ud til, at vi må væbne os med tålmodighed.

Websitet Bright Side Of News er overbevist om, at Windows Mobile 7 ikke ser dagens lys før i 2011. Konklusionen kommer efter samtaler med repræsentanter fra Microsoft, Lenovo, Qualcomm, TI, Nokia, nVidia, HTC og flere andre, der alle fortæller, at lanceringen af Windows Mobile 7 er udskudt til næste år.

Der er dog endnu ingen officielle udmeldinger fra Microsoft.