Rygter: Dette vil Google afsløre i næste uge

Rygterne står i kø for at komme frem omkring Googles kommende event, få et lille overblik her.

Rygter: Dette vil Google afsløre i næste uge

Google har fornyligt inviteret pressen til en event om Android med titlen ”The playground is open”, eventen løber af stablen om kun en uges tid.

– Google inviterer til Android event – bliver det en Nexus?

Indholdet af eventen er ikke blevet afsløret af Google men spekulationerne herom er mange, vi prøver her at skabe et overblik over de mest sandsynlige rygter.

For god ordens skyld skal det lige siges, at ingen af rygterne eller spekulationerne er blevet bekræftet, af hverken producenterne eller Google.

De mest sandsynlige rygter

Det første og måske også mest sandsynlige rygte, er at Google Nexus 7 kommer i en 32 GB version. Hvilket er blevet bekræftet hos adskillige forhandlere, hvor billeder af enheder er dukket op de seneste par dage.

Google Nexus 7 kommer i en 32 GB version

Derudover har adskillige rygter og næsten ligeså mange billeder floreret på nettet om en ny Nexus-smartphone fra LG.

Får vi en LG Nexus telefon den 29. oktober?

Enheden skulle ifølge adskillige medier være en noget nær kopi af specifikationerne fra LG’s egen Optimus G, dog med et helt andet design.

Hvor vidt vi får en ny Nexus smartphone kan kun tiden vise, men rygterne og billederne har været meget overbevisende.

Det knap så sandsynlige rygte

For mindre end et halvt år siden annoncerede Google deres første Nexus tablet, og den nyeste version af Android, Jelly Bean.

Nu går rygterne på at Google vil løfte sløret for næste version, mindre end fem måneder efter Android 4.1 Jelly Bean.

Android 4.2 skulle komme til at hedde Key Lime Pie, og være endnu hurtigere, mere flydende og med endnu bedre fokus på brugeroplevelsen.

Rygterne om Android 4.2 får et nyt pust

De usandsynlige rygter

I sidste uge skrev vi om et billede der viste en Sony mobil, der ifølge kilderne skulle være en kommende Nexus smartphone, på lige fod med den forlydende LG Nexus mobil.

Kommer Sony også med en Nexus-enhed?

Men det er nu blevet afvist af kilden til lækket, der har afsløret at det hele var et stunt for at se hvordan nyheden ville brede sig på nettet, hvilket den gjorde meget hurtigt, og til selv de største nyheds-sider.

Rygter om en Nexus 10 har også været på tale de seneste uger, hvor oplysningerne har peget på en 10 tommer tablet produceret af Samsung for Google.

Enheden skulle være udstyret med en meget høj opløsning på hele 2.560 x 1.600 pixels og en pixel-tæthed på hele 299 PPI.

Nexus 10 tablet fundet i billedinformation

Hvilket af rygterne håber du på holder, eller har du hørt eller læst om andre rygter som du tror på? Så skriv endelig om det i kommentarfeltet herunder.

Mere nyt om Smartphone

Siden redaktionen kørte opslaget er der kommet nyt i sagen. mobilsiden har holdt fast i temaet. 19/10/2012 blev bolden spillet videre med en ny vinkel på Disse mobiler kommer til salg i oktober måned – Læs den her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt om sagen..