Rygter: Endnu en Omnia på vej

Samsung ser ud til at være på vej med næste generation af den populære Omnia.

Rygter: Endnu en Omnia på vej

Der er dukket en video op på nettet af, hvad der eftersigende skal være den næste Omnia – Omnia II.

Rygterne fortæller ikke andet end, hvad videoen afslører, men det er også en del. Omnia II ser nemlig ud til blandt andet at få en flot OLED-skærm med 800×480 pixels og 3,7 tommer, der skal være suveræn til video.

Telefonen vil også få 8,1 megapixels kamera, Turbo 3G og Windows Mobile med Samsungs eget touch-interface.

Samsung har ikke udtalt sig om rygterne.

Se videoen her:

 – Samsung GT-I8000 Omnia II på YouTube