Rygtet om gratis MobileMe nægter at dø

Apple vil give brugerne trådløs synkronisering af musik, fotos og andet indhold via en ny og gratis version af MobileMe, siger en kilde "tæt på Apple" til New York Times.

Rygtet om gratis MobileMe nægter at dø

Rygterne om en gratis version af MobileMe har svirret før, og nu puster avisen New York Times nyt liv i det hele.

Avisen mener således at vide, at Apple har planer om en ny satsning for firmaets synkroniserings-, mail og backup-service.

En kilde “med kendskab til Apples planer” hævder, at den nye – og gratis – udgave af MobileMe skal lade brugerne gemme musik, fotos og andre filer online og dermed have adgang til dem fra samtlige Apple-produkter.

– “Målet er, at dine fotos og andet medie-indhold vil synkronisere på tværs af alle dine Apple-enheder, uden at folk behøver at gøre noget som helst,” siger kilden til New York Times.
 

Den nuværende version af servicen koster 619 kroner, mens rivalen Google tilbyder lignende produkter uden beregning.

Sidste tilføjelse til sagen

Den videre fortælling kunne ikke ties. mobilsiden gik videre med historien. 23/2/2011 gik vi videre med en artikel med tematikken 5 bandlyste Apps – Du kan læse den her. Se også seneste nyt om temaet her..