Så dyr er Microsoft Surface lige nu

Den svenske webshop Webhallen har netop fået pris på Microsoft Surface-computeren. Prisen er indtil videre højere end forventet.

Så dyr er Microsoft Surface lige nu

Der er for første gang sat en pris på de kommende Surface produkter fra Microsoft. Det er den svenske webshop Webhallen, som har fået fire forskellige Surface-modeller i deres sortiment. Det skriver Comon.dk.

Microsoft har endnu ikke offentliggjort hvad Surface skal koste, men Webhallen har altså prissat deres fire modeller.

Den billigste udgave er Windows RT med 32 GB hukommelse, som står til 6.990 svenske kroner, og udgaven med 64 GB står til at koste 9.990 svenske kroner. De to udgaver med Windows Pro er prissat til henholdsvis 12.990 og 14.990 svenske kroner.

Omregnes disse priser til danske kroner, så vil den dyreste model koste lidt over 13.000 kroner.

Webhallen oplyser også, at de ARM-baserede Surface-modeller kommer i fjerde kvartal i år, mens x86-udgaven med Ivy Bridge-processoren først kommer i starten af 2013.

Om prisen holder eller Webhallen blot har prissat dem højst fra starten er endnu uvist, men det er tidligere set produkter prissættes meget højt tidligt i processen.