Så meget koster en reparation af skærmen i iPhone X

Apple har offentliggjort priserne på en udskiftning af skærmen i iPhone X. Den særlige OLED-skærm gør den væsentligt dyrere at reparere end andre iPhones.

Så meget koster en reparation af skærmen i iPhone X

Hvis du er en af de tidlige og kommende ejere af iPhone X, som nåede at forudbestille et eksemplar i fredags, så skal du passe på ikke at ødelægge skærmen i den. Den i forvejen dyre iPhone er nemlig også tilsvarende dyr at få repareret hos Apple.

På Apples hjemmeside har firmaet offentliggjort en prisoversigt over, hvad det koster at reparere skærmen i iPhone X, som skiller sig ud med den særlige 5,8” store OLED-skærm. Og netop skærmen gør, at den er noget dyrere at få til reparation end andre iPhones. Helt op mod 1.500 kroner ekstra skal du af med i forhold til andre iPhones, viser Apples prisoversigt.

Læs også: Nu tager produktionen af iPhone X endelig fart

Hvis du kun skal have repareret skærmen i iPhone X, koster det 2.392,25 kroner. Denne pris skal du ifølge Apple betale, hvis din iPhone har et problem, der ikke er dækket af Apples begrænsede garanti det første år eller forbrugerbeskyttelsesloven i de to første år.

Det kan være en skade som følge af uheld eller skade, der er opstået på grund af uautoriserede ændringer. Hvis du derfor har en spritny iPhone X med eksempelvis en produktionsfejl, dækker Apples begrænsede garanti omkostningerne for reparationen. Dertil er du også dækket ind af købelovens reklamationsret i to år mod et fejl og mangler i iPhonen.

Apples begrænsede garanti dækker kun produktionsfejl det første år (hvilket reklamationsretten også gør), så hvis du selv er skyld i en ødelagt skærmen i iPhone X inden for det første år, skal du selv betale for reparationen. Skulle skærmen i iPhone X gå i stykker efter to år – uanset om det er selvforskyld eller ej – er der ingen vej uden om at betale for reparationen.

Apple oplyser også en anden pris på oversigten: 4.642,25 kroner. Dette er prisen, hvis du skal have foretaget en anden reparation på iPhone X, som ikke er dækket af Apples garanti. Dette gælder, ifølge Apple, for en skade som følge af uheld, som ikke er begrænset til skærmen.

Til sammenligning koster en skærmreparation af iPhone 8 og iPhone 7 1.342,25 kroner, mens iPhone 8 Plus og iPhone 7 Plus koster 1.541,25 kroner. iPhone X er altså markant dyrere at få repareret end Apples tidligere iPhones.

Hvis du har fået ødelagt din iPhone X efter et uheld eller en skade, men synes, at Apples priser uden for garantien er lige i overkanten, kan du med fordel se de bedste priser på iPhone-reparationer i Danmark på Mobilpriser.dk.

Sagen er ikke slut

Næste artikel om temaet er også interessant. mobilsiden fulgte op på sagen. 27/10/2017 kom der flere nuancer om emnet med et indlæg omkring iPhone X forsalg: flere ugers ventetid efter få timer – Historien finder du her. Få også seneste nyt om temaet her.