Så store batterier får Samsungs Galaxy S11-serie

Alt tyder på at batterierne i Samsungs kommende flagskibsserie, Galaxy S11, får betydeligt større batterier. Her sammenligner vi med Galaxy S10-serien.

Så store batterier får Samsungs Galaxy S11-serie

Mobiltelefonerne får flere kameralinser, større skærme, bedre ydelse, men de får samtidig større batterier. Batterierne er længe vokset fra generation til generation, men allerede i år, og endnu mere næste år, ser vi et øget fokus på endnu større batterier, hvilket blandt andet skyldes 5G-netværket og det forøgede strømforbrug det vil medføre.

Samsung vil i starten af 2020 stå klar med deres næste serie af topmodeller i den nærmest legendariske Galaxy S-serie, og der er længe blevet rygtet både specifikationer og delt konceptbilleder om enhederne.

Nu får vi også et indblik i batteristørrelserne på de tre kommende modeller, der viser en massiv opgradering i milliampere, der kommer fra rimeligt pålidelige kilder, som også har delt et billede af batteriet til Galaxy S11.

Med alle tre batteristørrelse ude på det kommende modeller, så er det oplagt at sammenligne dem med dette års Galaxy S-serie. Hvis vi skal tro på disse billeder og rygter, så får den normale Galaxy S11 et større batteri end Galaxy Note 10+, hvilket må siges at være ret vildt. 

Den mindste Samsung Galaxy S11e får et sted mellem 3800 og 3900 mAh, den normale Galaxy S11 4500 mAh og den store Galaxy S11+ hele 5000 mAh.

Batteristørrelsen i Galaxy S10 mod Galaxy S11

  Milliampere Forskel
Samsung Galaxy S10e 3100  
Samsung Galaxy S11e 3900 25,8%
Samsung Galaxy S10 3400  
Samsung Galaxy S11 4500 32,3%
Samsung Galaxy S10+ 4100  
Samsung Galaxy S11+ 5000 21,9%

Altså et sted mellem 21,9 og 32,3 procent større batterier i Galaxy S11-serien, sammenlignet med dette års Galaxy S10-serie, hvilket er noget større end springet fra Galaxy S9 til S10, der var på kun 13 procent.

Det betyder selvfølgelig også at en opladning tager længere tid, men mon ikke vi vil se Samsungs nyudviklede 45W-opladning være standard i Galaxy S11. Samsungs Galaxy Note11 er tekniske set udstyret med denne nye opladning, men kommer ikke med en adapter, der understøtter det.

Samtidig kan vi nok forvente endnu hurtigere trådløs opladning, hvor Samsung stadig er på 15W, men konkurrenten Huawei med den noget hurtigere 27W i Mate 30 Pro.

Tidligere afstemning på Mobilsiden.dk har vist, at batteritid er noget af det vigtigste i en smartphone, så disse nyheder om Galaxy S11 må falde i god jord?

Mere om Samsung Galaxy S11

Temaets videre forløb

Tematikken er stadig aktuel. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 3/12/2019 havde redaktionen fokus på en vinkel omkring Samsung løfter sløret for næste års Galaxy A-serie – Læs her. Emnet er stadig Hot. Klik her for seneste nyt..