Sådan bruger vi vores smartphone

En ejer af en iPhone benytter mobilen betydeligt mere end en kunde, som har en HTC-smartphone, viser en ny undersøgelse.

Sådan bruger vi vores smartphone

47 minutter på en normal dag. Sådan er forbruget hos smartphone-ejere med en HTC-model i lommen.

En bruger med en iPhone har derimod mobilen i drift hele 71 minutter om dagen. Det viser en undersøgelse som er gennemført for Index Danmark / Gallup.

Tallene viser også, at en iPhone-bruger benytter flere apps og websites via mobilen, end andre tilsvarende mobilkunder.

I gennemsnit har en smartphone-ejer 16 applikationer på mobiltelefonen.

De mest populære

Undersøgelsen viser også, at spil, vejr og sociale netværk er de tre mest populære kategorier.

Generelt bruger smartphone-folket, eksklusive iPhone, seks kroner om måneden på apps. iPhone-ejeren bruger derimod 12 kroner om måneden.

En tablet-ejer har i øvrigt 21 apps liggende på enheden.

Resultaterne er baseret på en undersøgelse gennemført for Index Danmark/Gallup, hvor mere end 3.500 personer i alderen 15-70 år har deltaget. Undersøgelsen er gennemført i forsommeren 2011.

Seneste nyt i sagen

Her får du den kronologiske fortsættelse i sagen og anvisning til absolut seneste nyt om emnet. mobilsiden gik videre med sagen. 29/9/2011 blev historien fulgt op med sagen; HTC Hero S – 4 tommer Android smartphone – Næste artikel om temaet finder du her. Tjek de seneste nyheder om emnet her.