Sådan er SMS-funktionen i Galaxy S II

SMS- og MMS-funktionen i Samsung Galaxy S II fungerer. Men der er også ting, som burde være lavet bedre. Læs bedømmelsen er.

Sådan er SMS-funktionen i Galaxy S II

SMS og MMS er en af de mest basale funktioner i en mobiltelefon,  fordi der hvert år sendes milliarder af de små beskeder. Netop derfor er det endnu mere vigtigt, at denne del bare spiller maksimalt.

I Samsung Galaxy S II er det ikke lykkedes for udviklerne at få denne del til at flyve ud over rampen. Besked-delen har simpelthen alt for mange smuttere, i forhold til standarden på markedet.

Herunder kan du læse nogle af de issues der er, når der skal sendes og modtages beskeder, i den nye Samsung topmodel.

Dansk tastatur og ordbog – men….

Mobilen kommer med dansk tastatur med ÆØÅ, samt dansk T9-ordbog.

Som sådan fejler ingen af delene noget; ordbogen er glimrende og tastaturet / skærmen er virkelig præcis, når der skrives, og man kan uden problemer opnå en høj skrivehastighed, da mobilen følger godt med, også når der skrives hurtigt.

Men smileys indsættes i tekstboksen som “tekst” og bliver først til små smilende hoveder, når beskeden er sendt. Udvalget af fordefinerede smileys er begrænset, og det står ingen steder beskrevet, at man skal holde punktum nede, for at få dem frem.

Den gode nyhed er, at smileys vises som grafik i beskedboksen, når beksederne modtages.

En andet minus er også, at der ikke er komma direkte fremme på tastaturet, men skal findes via symboler. 

Beskederne “hopper”

Ordbogen virker som nævnt fint, men linjen med ordforslag forsvinder, når der ingen forslag er. Det har den uheldige virkning, at billedet på skærmen, som er over tastaturet, står og hopper op og ned, mens man skriver, hvilket er pænt irriterende at se på.

Mobilen understøtter også leveringsrapporter, men disse fungerer helt vanvittigt. Når beskeden er sendt, kommer straks en ny besked i statuslinien om, at “beskeden er sendt”. Men hvis du vil se, om beskeden rent faktisk er afleveret, skal der holdes på beskeden og vælges “Detajler.”

Det er efter min mening slet ikke godt nok! Sony Ericsson har i Xperia Arc vist, hvordan leveringsrapporter håndteres lækkert. Her vises et lille diskret “flueben” ved en besked, når den er afleveret.

Katastrofal til MMS

Når der modtages en MMS på Galaxy S II vises billedet som “en lille film”. Det er ikke muligt at zoome i billedet, uden første at gemme det i galleriet.

Og helt galt går det, når man sender et billede som MMS fra mobilen. Det bliver voldsomt pixeleret hos modtageren, hvilket jo er enormt synd, når nu kameraet faktisk er ret godt.

Vi har også testet MMS-kvaliteten på Nokia X3-02 Touch and Type, Sony Ericsson C905, Nokia N8, Sony Ericsson Xperia Arc og iPhone 3GS.

Det overraskende er, at Galaxy S II er klart den mobil, der sender MMS i dårligst kvalitet, mens Nokia X3-02 har en MMS-kvalitet, der er enormt overlegen. På de øvrige modeller er kvaliteten stort set ens.

Ikke godt nok

Naturligvis kan man jo hente SMS-applikationen Handcent SMS, der håndterer SMS’er langt bedre, end den Samsung selv har lavet. Men her går man så glip af noget funktionalitet.

F.eks. vil man så ikke længere have mulighed for at gå direkte fra en modtaget besked, vist på låseskærmen, og ind til selve beskeden.

Men det er heller ikke godt nok, at man skal bruge tredjepartsprogrammer, for at få det optimale ud af en topmodel.

Jeg synes det virker som om, Samsung fuldkommen har overset, at SMS og MMS er noget, der bruges intenst af mobilbrugerne hver dag.

Det er en “ommer” til én ud af seks stjerner. Den får én, fordi man da trods alt både kan sende og modtage SMS og MMS.

Læs også:
 – Vores første indtryk af Samsung Galaxy S II
 – Video- og foto – sådan er det i Galaxy S II 
 – Galaxy S II kommer uden NFC i Danmark

SMS, Samsung Galaxy S
Foto: Mobilsiden.dk
SMS, Samsung Galaxy S
Foto: Mobilsiden.dk

Mere til nyheden

Siden vi bragte denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden gik videre med sagen. 3/5/2011 samlede vi op på historien og publicerede artiklen; Her er mobilen til konfirmanden – Læs fortsættelsen her. Temaet lever stadig. Tjek de sidste nyheder om Samsung galaxy..