Sådan finder du vej i junglen af dagligvare-apps

Kan du bruge lidt hjælp til indkøbsræset? Mobilsiden.dk bringer en guide til app-mulighederne på din iPhone eller Android-mobil.

Sådan finder du vej i junglen af dagligvare-apps

Der er efterhånden en smartphone-app til alt. Det gælder også, når indkøbsturen i supermarkedet skal planlægges og eksekveres.

Alternativerne er mange til både iPhone og Android-mobiler, og valget afhænger formentlig meget af, hvilken butik man er vant til at besøge.

Ikke desto mindre giver Mobilsiden.dk hermed et overblik over de mest gængse dagligvare-apps.

 

Indhold Bilka Fakta Føtex Irma Kiwi minipris Rema 1000 SuperBrugsen SuperBest Netto
Tilbudsavis X X X X X X X X X
Find butik
+ åbningstider
X X X X X X X X X
Indkøbsliste X X X X X X X X X
Opskrifter X X X X X X
Link til mobilsite X X
Købe varer direkte fra app X
Scan stregkode for pris
/ tilføje til indkøbsliste
X
(dog max. 15 gange)
X
(dog kun til at få info om vine)
Scan QR-koder for mere
info i butik
X
Tilknytte bonuskort X
Ris & ros
/ kontakt
X X X X X X X
iPhone X X X X X X X X X
Android X X X X X X X

Ikke alle funktioner i samme app

Alle ovenstående applikationer kan vise tilbudsavisen og give information om butikkernes adresser og åbningstider. Det er også muligt at lave indkøbslister, som kan deles via sms eller e-mail.

Kiwi-app’en har dog en fin detalje, da det er muligt at have en liste, som fremgår på flere af familiens telefoner og løbende bliver opdateret, når der tilføjes eller slettes varer.

Andre apps har også egne funktioner. Bilka har inkluderet en QR-scanner, som kan benyttes til at få råd og information i butikken, hvor man kan støde på QR-koder. Via Nettos app kan man få information om vine ved at scanne stregkoderne.

SuperBest har inkluderet deres online-shop i selve app’en, så man kan sidde i sofaen og bestille dagligvarer hjem. Man skal dog være opmærksom på, at der ikke er tilbudspriser, og at SuperBest lægger fragt- og emballagegebyr oven i hatten.

Mærkværdig begrænsning i Kiwi-app

Kiwi Minipris har inkluderet den såkaldte ‘scan en vare’-funktion, hvor man med hjælp fra telefonens kamera kan få oplyst varens pris ved at fokusere på stregkoden. Det fungerer faktisk temmelig godt.

Med et enkelt tryk kan man ligeledes tilføje varen til indkøbslisten – f.eks. hvis man lige har taget den sidste sjat mælk.

Derfor virker det også mærkværdigt, at der er sat en begrænsning på 15 gange ‘scan en vare’. I vores tilfælde fik vi herefter besked om, at vi har mulighed for at scanne igen den 22. februar. Du kan se meddelelsen på billedet nedenfor.

Kiwi minipris, app, scan, stregkode
Denne meddelse poppede frem, da Mobilsiden.dk havde brugt ‘scan en vare’ 15 gange.

Alle otte apps i tabellen findes til iPhone. Seks af dem kan ligeledes downloades til Android-mobiler fra Google Play.

Både Fakta og Føtex skriver dog på deres respektive hjemmesider, at en version til Android er på vej.

Sidste opdatering af historien

Der er udvikling i sagen. Siden vi bragte artiklen er der sket mere. mobilsiden gik videre med historien. d. 4/6/2012 dykkede vi igen ned i emnet med et indlæg omkring emnet Nokia Lumia 900 – et sikkert hit (mobiltest)Klik her og læs historien.. Læs også seneste nyt om temaet her.