Sådan følger du Huaweis Mate 10-event i dag

I dag klokken 14:00 løfter Huawei sløret for den nye Mate 10-kollektion ved en stor event i München. Se her hvordan du kan livestreame det hjemmefra.

Sådan følger du Huaweis Mate 10-event i dag

Efter mange måneder med rygter er Huawei klar til at præsentere Huawei Mate 10, Mate 10 Lite og Mate 10 Pro ved en stor event i München i Tyskland. Huaweis event begynder allerede klokken 14:00, og du har, som altid, mulighed for at følge med hjemmefra.

Læs også: Knivskarpt billede af Huawei Mate 10 Pro viser helt nyt design

Huawei har, traditionen tro, udgivet en livestream på YouTube, så du kan se alle nyhederne fra keynoten hjemme fra stuen eller på farten. Du kan finde videoen enten her eller nedenfor, hvor den er indlejret og automatisk går i gang klokken 14:00.

Disse nyheder kan du forvente fra Huawei

Utallige rygter har især i de forgangne uger gjort, at der ikke er mange ting, som er efterladt til fantasien. Både design og specifikationer på alle tre Huawei-mobiler er blevet afsløret – eller rettere fire mobiler. Huawei ser nemlig ud til at fortsætte samarbejdet med Porsche Design, så Mate 10 også kommer i en speciel Porsche Design-udgave.

Læs også: Huawei Mate 10 Pro: officielle specs er ude

Mate 10 Pro ventes at få en 5,99” stor og aflang EntireView-skærm, der dækker det meste af fronten. Mate 10 Lite får en lignende skærm, men dog på 5,9” og med en lavere Full HD-opløsning. Den normale Mate 10 får derimod den største skærm på 6,2”. Der er dog fortsat uklarhed om, hvorvidt den får en aflang skærm med et 18:9-format ligesom de to øvrige eller en almindelig 16:9-skærm.

I hvert fald ventes både Mate 10 Pro og Mate 10 at få et batteri med en kapacitet på 4.000 mAh ligesom Mate 9. Mate 10 Lite får derimod ’kun’ 3.340 mAh.

Processoren bliver den nyeste Kirin 970 i Mate 10 og Mate 10 Pro, mens Mate 10 Lite får den ikke nær så kraftige Kirin 659. Huawei ser ud til at udstyre alle telefonerne med 4 GB RAM – og formentlig får vi også 6 GB at se i Mate 10 Pro.

Mobilsiden dækker naturligvis alle nyhederne fra Huaweis event i dag.

Seneste nyt om emnet

Få efterfølgende nyt i kronologien og tjek absolut seneste nyt om emnet. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 10/10/2017 gik redaktionen videre og publicerede artiklen; Huawei udgiver betaudgave af Android 8.0 Oreo til Mate 9 – Læs her. Seneste nyheder om Huawei finder du her..