Sådan følger du med i Googles Stadia-event

I aften afslører Google flere detaljer om deres spilstreaming-tjeneste, Stadia. Sådan kan du følge med i eventet.

Sådan følger du med i Googles Stadia-event

Tilbage i marts måned løftede Google sløret for en kommende spilstreaming-tjeneste, som ifølge Google vil revolutionere måden vi spiller spil på. Men præsentationen efterlod flere spørgsmål end svar, omend det lød enormt interessant.

Kort sagt går ideen ud på, at man kan streame de samme spil direkte fra smartphonen, den bærbare computer, PC’en eller TV’et, uden at have brug for kraftig hardware. Enheden skal nemlig ikke stå for al det hårde arbejde, dét klarer Google nemlig. I stedet skal den enhed man spiller fra, bare have en skærm og en internetforbindelse. Når Stadia lanceres til efteråret vil det byde på 4K opløsning, HDR og surround sound.

Læs også: Google vil revolutionere spilindustrien med Stadia

Men der er stadig mange spørgsmål til tjenesten og disse håber vi at få svar på i aften, hvor Google afholder et live-event for Stadia. Eventet starter klokken 18:00 dansk tid. Vi skal selvfølgelig nok følge op med de vigtigste nyheder efter eventet.

Eventet kan ses her:

Store spil på vej til Stadia

Hvem her husker ikke Doom? Det gør vi i hvert fald og vi glæder os til det kommende spil i serien, Doom Eternal. Spillet kommer også til Google Stadia, hvor det vil blive afviklet i 4K med HDR ved 60 billeder per sekund. 

Men også Destiny 2 skulle komme til Stadia og blive en af de store lanceringstitler. Alt det ved vi nok mere om senere i dag.