Sådan prøver du Firefox mobil-OS – på din computer

Vil du have en smagsprøve på Firefox OS til smartphones? Du kan klikke lidt rundt i styresystemet via din computer. Udviklere bruger det til at teste apps.

Sådan prøver du Firefox mobil-OS – på din computer

Mozilla, der står bag den populære Firefox-webbrowser, har taget kampen op med Android, iOS og Windows Phone.

Det såkaldte Firefox OS til smartphones er således godt på vej, og du kan faktisk få en lille smagsprøve ved at klikke rundt i systemet via din computer.

Version 3.0 af en såkaldt simulator er således blevet frigivet. Det er et stykke software til computeren, som simulerer oplevelsen af Firefox OS, så udviklere kan teste, hvordan deres applikationer kører under udviklingen.

Firefox OS-simulatoren installeres som et add-on til Firefox-browseren på din computer. Det vil sige, at du skal have installeret Firefox-browseren for at kunne køre simulatoren.

Det er begrænset, hvad man kan foretage sig i denne simulator, hvis man ikke har udviklet apps at teste, men en rundtur kan trods alt give en fornemmelse af, hvor Firefox OS er på vej hen.

Du kan downloade det omtalte add-on via dette link.

Læs også:
Firefox OS på gaden i juni
Bekræftet: LG udsender mobil med Firefox i 2013
Se Firefox OS i helt ny video