Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sådan ser ASUS ROG Phone II ud indvendigt

Sådan ser ASUS ROG Phone II ud indvendigt

JerryRigEverything har splittet en ASUS ROG Phone II til atomer, i forsøget på at finde ud af, hvordan den kraftfulde gamingtelefon er konstrueret.

Foto: Mobilsiden

Det er måske den mest kraftfulde telefon på markedet lige nu, imponerende er den i hvert fald. Men hvordan ser den egentlig ud under skærmen, og hvad har ASUS gjort for at sikre optimal ydelse i ROG Phone II, uden at den eksempelvis overopheder?

Læs også: ASUS ROG Phone II lanceret: 120Hz AMOLED og 6000 mAh batteri

Det har den populære YouTube-kanal, JerryRigEverything, besluttet sig for at finde ud af, hvilket I kan se i videoen herunder. Her finder Zack fra JerryRigEverything blandt andet ud af, at den iøjefaldende udluftning på bagsiden måske ikke køler telefonen så meget som man skulle tro. Også den imponerende 120 Hz-skærm får en hård medfart i forsøget på at skille ASUS ROG Phone II helt ad.

Vi er selv i fuld sving med at teste ASUS' voldsomme gamingtelefon, og det første indtryk kommer i morgen, hvor der bliver kigget lidt på skærmen, design og et par af telefonens funktioner.

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies