Sådan ser Lumigons Android telefon ud

Det er et halvt år siden, at vi første gang hørte om en dansk Android telefon. Nu offentliggør Lumigon det første rigtige billede.

Sådan ser Lumigons Android telefon ud

Tidligere på ugen skrev vi, at den nye Android telefon kommer til at indeholde diverse Infernal temaer, men på daværende tidspunkt havde vi stadigvæk det første billede tilgode af telefonen.

Nu er sløret dog løftet for, hvordan den første danske Android telefon kommer til at se ud.

T1 fra Lumigon ser ud til at være rigtig stilren i designet, og det ses tydeligt, at vi i Danmark altid har kunnet noget mht. design.

Det bliver rigtig spændende, at høre hvad Lumigon T1 kommer til at koste. Den kan forudbestilles fra 20. september.

Hvad synes du? Er det en mobil der tænder dig?