Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Salget af Huaweis wearables er steget eksplosivt

Salget af Huaweis wearables er steget eksplosivt

På bare ét år er salget af Huaweis wearables steget med næsten 300 procent på verdensplan.

Huawei Watch GT Active Edition
Huawei Watch GT Active Edition
Foto: Mobilsiden

Interessen omkring Huawei’s wearables-produkter vokser markant. Lige siden Huawei Watch GT blev lanceret i oktober sidste år, er uret blevet solgt i mere end to millioner eksemplarer, hvilket gør uret til det mest populære Huawei smartwatch på verdensplan.

Huaweis Watch GT er globalt solgt i mere end 2 millioner eksemplarer, men det stigende salg ses i hele Huaweis wearables-kategori. Virksomheden har ifølge analysefirmaet IDC haft en vækststigning på 282,2 pct. sammenlignet med sidste år, så Huawei nu befinder sig i top tre over wearables-producenter.

Voksende interesse for wearables i Danmark

Også i Danmark har forbrugerne fået øjnene op for Huawei Watch GT, der er solgt i 6.000 eksemplarer, siden det kom ud i butikkerne i marts tidligere på året. Også det trådløse headset, Freebuds Lite, er kommet stærkt fra start. På mindre end to måneder har Huawei solgt 4.000 eksemplarer. Dermed oplever Huawei en flot stigning i interessen for virksomhedens smarte enheder – også kendt som IoT-enheder.

"Vi er glade for, at danskerne tager vores smarte produkter til sig, og vi ser et stort vækstpotentiale i Danmark både inden for wearables og trådløs teknologi, som vi gerne vil bidrage til at skubbe på. IoT-kategorien kommer kun til at vokse i fremtiden, og vi forventer, at produkterne vil udgøre en stadig større del af vores generelle consumer-forretning. Målet forbliver som altid at tilbyde danskerne innovative produkter i høj kvalitet til en favorabel pris,"

Fortæller RenKe, direktør for Huawei Consumer Business Group Danmark.

Test: Huawei Watch GT Active Edition

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies