Salget af Nexus 7 går bedre end forventet

Underleverandører til Google Nexus 7 by Asus, forventer at nå fem millioner forsendelser inden årsskiftet.

Salget af Nexus 7 går bedre end forventet

Det virker til, at Google har undervurderet hvor populær deres nyeste Nexus-serie er. Google forventede ved slutningen af andet kvartal, at have solgt 2,5 millioner eksemplarer af Nexus 7 i 2012, men nu forlyder det, at det nemt kan blive det dobbelte.

 – Google Nexus 7 by Asus sælger i millionvis

Oplysningerne kommer fra flere taiwanesiske underleverandører, der forventer et salg på mellem 700.000 og 1.000.000 eksemplarer af enheden i november og december. Det skriver DigiTimes.

 – Læs også: Test af Nexus 7

Salget af Nexus 7 er også gået rigtig godt i Danmark, hvor det var næsten umuligt at få fat i et eksemplar, da den kom på markedet.

 
Læs mere:
 – Asus snyder danske Nexus 7 kunder
 – 32 GB Nexus 7 nu klar til Danmark – se prisen her