Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sammenligning: De 4 mest populære trafikalarmer

Sammenligning: De 4 mest populære trafikalarmer

Der findes efterhånden en del trafikalarmer på markedet, men hvilken skal man vælge? Her er et overblik over hvilke funktioner de fire mest populære indholder.

Foto: Mobilsiden.dk

Markedet for trafikalarmer kan for mange virke uoverskueligt. Der er nemlig meget hurtigt dukket flere valgmuligheder op når trafikalarmen skal indkøbes, og de prøver alle at tilbyde noget konkurrenten ikke har. Vi vil med artiklen her forsøge at give et overblik over de fire mest populære alarmers funktioner.

Det drejer sig om de fire trafikalarm enheder: BEAM, Hopper, Ooono og Saphe Drive. Alle fire trafikalarmer tilbyder nemlig fysisk enhed, som fungerer i kombination med en app. To af dem, Hopper og BEAM, tilføjer desuden ektra funktioner, hvis man benytter deres app under kørsel. Mere om dette senere i artiklen.

Her er et overblik over trafikalarmernes, synes vi, vigtigste funktioner:

  BEAM Hopper Ooono Saphe Drive
Stærekasser  Ja  Ja  Ja  Ja
Fotovogne  Ja  Ja  Ja  Ja
Live Trafikdata  Ja*  Ja*    
Steder med hyppig kontrol    Ja    
Besked ved
ulykker, kødannelse
m.m.
 Ja** Ja**   Ja  Ja
Fartgrænser    Ja    
Advarsel ved højere
hastigheder (fx +30%)
   Ja    
Speedometer  Ja  Ja    
Besked ved forkert kørselsretning        Ja

  BEAM Hopper Ooono Saphe Drive
Besked ved udrykningskøretøjer        Ja
Navigation på iOS  Ja  Ja    
Navigation på Android  Ja  Ja    
Pris  199  299***  399  595

* Kræver at man bruger appen under kørsel.
** Man får ikke en notifikation, men kan i appen se der sker noget forude, såsom kødannelse. Men det bliver ikke specificeret om det er kø, ulykke m.m.
*** Selve Hopper appen koster 0 kroner, hvor alle funktioner inkluderet. Vil man have den fysiske enhed med, så koster den 299 kroner.

ifølge Saphe er Saphe Drive gratis i en ukendt tidsperiode. Der vil dog på et tidspunkt komme et abonnement på 25 kroner per måned, hvor de første 6 måneder er gratis.

Det hele samlet i trafikalarm appen

Alle fire trafikalarmer har de mest basale funktioner, nemlig de forskellige typer fartkontroller man kan støde på. Derudover tilbyder de alle flere funktioner, nogle flere end andre. 

Er du på jagt efter en trafikalarm skal du tænke over dit behov. Vil du bare have en simpel alarm, som kun giver besked ved fartkontroller og ulykker. Eller vil du gerne have hele pakken og samle mest muligt i samme app? Vil du gerne samle det hele, så kræver det at man bruger trafikalarmens app under kørsel, hvorpå man får fx navigation, fartgrænser, speedometer og et overblik over trafikken forude. 

Vil du gerne vide mere om de fire alarmer, så kan du besøge deres hjemmesider her:


Læs også: Google Maps begynder at vise fartkontroller

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies