Samsung afslører nye Galaxy-modeller

Flere nye Galaxy-modeller præsenteret af Samsung, mens alle venter på efterfølgeren til topmodellen Galaxy S III. Se de nye her.

Samsung afslører nye Galaxy-modeller

Der skal smedes mens jernet er varmt, sådan virker det også til at elektronikgiganten Samsung tænker netop nu. Samsung sidder på tronen og er pt. verdens største mobilproducent og det skal udnyttes.

Alene i år har Samsung præsenteret flere nye Galaxy-modeller på det danske marked og i går løftede de sløret for yderligere to nye Galaxy-varianter i en pressemeddelelse.

 – Samsung har netop præsenteret Galaxy S II Plus

 – Officielt: Samsung har lanceret Galaxy Xcover II

Denne gang er der tale om to telefoner i den billigere ende af prisskalaen, som lyder navnene Galaxy Young og Galaxy Fame. De to nye mobiler følger samme designlinje, som topmodellen Galaxy S III.

 – Samsung Galaxy S III – kæmpe mobiltest

Galaxy Young har en 3.27 tommer HVGA-skærm, 1 GHz processor, 4 GB intern hukommelse, understøtter microSD-kort op til 64 GB, 768 MB RAM, 3 megapixels kamera, A-GPS, Bluetooth, Wi-Fi, 1.300 mAh batteri og kører med Android 4.1. Telefonen har en vægt på 112 gram.

Galaxy Fame har en 3.5 tommer HVGA TFT-skærm, 1 GHz processor, 4 GB intern hukommelse, understøtter microSD-kort op til 64 GB, 512 MB RAM, NFC, 5 megapixels kamera, A-GPS, Glonass, Bluetooth, Wi-Fi, 1.300 mAh batteri og kører også med Android 4.1 Jelly Bean. Galaxy Fame har en vægt på 120, 6 gram.

Modellerne kommer til det danske marked oplyser Samsung Danmark til Mobilsiden.dk. Pris og tilgængelighed følger inden for nær fremtid.