Samsung begår stor fejl i S4-sag

En kunde, hvis S4 brød i brand under opladning, lader sig ikke overrumple af den store teknologivirksomhed

Samsung begår stor fejl i S4-sag

Sagen starter, da Youtube-brugeren GhostlyRich smider en video på Google-tjenesten af hans Samsung Galaxy S4, som ved nattens ladning er kortsluttet. 

Skulle bare have ombyttet

Enheden var heldigvis ikke eksploderet, men tydeligt brændt ved ladestikket. Der var altså tale om en fejl i produktet, som umiddelbart blot skulle ombyttes. 

Sådan gik det ikke. I stedet sender Samsung efter sigende brugeren et dokument der kræver, at han fjerner Youtube videoen inden de vil overholde garantibestemmelserne. Det skriver neowin.com

Istedet poster GhostlyRich en ny video hvori han beskriver sin utilfredshed med brevets indhold. 

Videoen som viser den skadede Galaxy S4 havde desuden 45.000 visninger og videoen her der fortæller om brevet har i skrivende stund 428.000 visninger. 

Som tech-gigant i disse Youtube-tider, skal man altså ikke regne med, at et anbefalet brev ikke kan nå ud til flere end navnet på brevet beskriver.