Samsung bekræfter Galaxy S9 præsentation til MWC

Samsung Galaxy S9 bliver præsenteret på dette års Mobile World Congress.

Samsung bekræfter Galaxy S9 præsentation til MWC

Februar 2018 er altid en spændende tid i mobilverdenen, og i år bliver bestemt ikke anderledes. Mobile World Congress 2018 starter i uge 9 og kommer som altid til, at byde på en række spændende produkt præsentationer. Mobilsiden.dk vil som altid være der til at dække alt hvad vi overhovedet kan nå… for ja, det er en gigantisk udstilling, så nogle gange må der prioriteres.

Den største præsentation, som vi helt sikkert kommer til at dække, på MWC har de seneste år været Samsung’s Unpacked, hvor de har vist deres kommende Galaxy S modeller frem. Lige bortset fra at de sidste år hvor Samsung valgte ikke, at benytte sig af MWC til at vise deres topmodel, Galaxy S8 og S8+ frem.

Læs også: Samsung Galaxy S9 benchmark-ydelse lækket

Så indtil nu har det været usikkert om Samsung ville gentage det, men nu melder producenten altså officielt ud, at de vil fremvise Galaxy S9 til MWC 2018.

Samtidig melder Samsung ud, at de planlægger at fremvise deres foldbare telefon i 2019, og altså ikke i år som tidligere har været meldt ud.

Allerede nu har vi kunnet læse en del rygter omkring den kommende Samsung Galaxy S9, som muligvis kommer til at byde på glasbagside og ikke mindst en indgang til jackstik. Derudover går der rygter om en fingeraftrykslæser, som er indbygget i selve skærmen. Jeg tænker personligt at vi kommer til at se en forbedret iris scanner. Det bliver spændende at følge i den nærmeste fremtid.

Se også:  Nye billeder viser Samsung Galaxy S9 frem