Samsung betalte studerende for at rakke ned på HTC

Samsung erkender og undskylder episoden, men kan alligevel ende med at skulle betale op imod 4,8 millioner kroner i bøde.

Samsung betalte studerende for at rakke ned på HTC

Verdens største mobilproducent, Samsung, har været under skarp beskydning den sidste uges tid. En række taiwanesiske tjenestemænd har undersøgt nogle ret utrolige beskyldninger mod Samsung, de er anklaget for, at have hyret studerende til at gå online og rakke ned på HTCs produkter ved at skrive ugunstige reviews og samtidig lovprise Samsungs produkter.

Samsungs taiwanesiske facebook side har været ude og bekræfte beskyldningerne og samtidig undskylde episoden hvor de også siger, at det slet ikke burde være sket. Selskabet forsikrer desuden, at denne type marketing bliver stoppet med det samme.

Undersøgelsen kan ende med en bøde til Samsung på helt op til 835.000 dollars (cirka 4,8 millioner kroner).