Samsung CEO afviser luksus Galaxy S5 rygter

Der har i noget tid været rygter om en ekstra lækker version af Samsung Galaxy S5, men Samsungs CEO afviser nu rygterne

Samsung CEO afviser luksus Galaxy S5 rygter

Lige så længe man har snakket Samsung Galaxy S5, har der været rygter om at den også skulle komme i en lækker version med aluminiumsydre og nogle rygter har ovenikøbet talt om 4K skærm.

I starten var der også rygter om at S5’eren skulle hedde Galaxy F. Men selvom der har været rygter, har der aldrig været nogen lækkede specifikationer, billeder eller lignende som kunne argumentere for hold i rygterne.

Nu har Samsung’s CEO J.K. Shin været ude og sige at der desværre ikke er nogen planer om at lancere en premium model af S5.

Vi håber ikke det ødelægger weekenden for alle jer der håbede på en luksus S5. Til gengæld kan vi da afsløre, at der kommer en ny version af Galaxy Note her i løbet af foråret.