Samsung Danmark: Jelly Bean er klar til download

Android 4.1.2 er på vej ud til de danske Samsung Galaxy S II-ejere, det oplyser Samsung Danmark i dag.

Samsung Danmark: Jelly Bean er klar til download

Vi skrev tilbage i slutningen af januar måned, at Android 4.1.2 Jelly Bean var på vej ud til de internationale versioner af Samsung Galaxy S II.

 – Android Jelly Bean på vej ud til Samsung Galaxy S II

Nu bekræfter Samsung Danmark på deres Facebook side, at opdateringen er nået de danske brugere og kan downloades enten via over-the-air, hvor man dog skal forvente der er kø, eller via Kies. 

Galaxy S II får opdateringen til Android 4.1.2 Jelly Bean samtidig med, at Samsung har præsenteret flere nye Galaxy-modeller bl.a. Samsung Galaxy S II Plus, som har Jelly Bean installeret fra salgsæsken af.

Har du via Kies bogstaverne “NEE” stående ud for den nuværende og nyeste firmware-version, men siger du har den nyeste version får du denne snart. Viser den derimod ikke “NEE”, men andre bogstaver, så betyder det du har købt din mobil i et andet land eller ved en anden teleudbyder, og der kan godt gå mellem 2-3 uger inden du modtager opdateringen. Det skriver Appandroid.dk.