Samsung: delvis aftale med hundredevis af syge medarbejdere

En lang række tidligere Samsung ansatte mener at være blevet alvorligt syge på grund af farlige kemikalier og stråling på Samsungs fabrikker.

Samsung: delvis aftale med hundredevis af syge medarbejdere

Samsung Electronics har indvilliget i, at lade en række uvildige inspektøre inspicere en del af deres fabrikker i forbindelse med hundrevis af medarbejdere som tilskriver deres alvorlige sygdom til ansættelsen hos Samsung.

I over et år har Samsung håndteret klager fra en lang række medarbejdere som påstår at de har været udsat for farlige kemikalier og stråling som i sidste ende har resulteret i alvorlig sygdom.

Læs også: Samsung i Brasilien sagsøgt over arbejdsforhold

Medarbejdere og familier er gået sammen i en gruppe kaldet Sharps, her har man tidligere nægtet at acceptere et inspektionshold som Samsung selv ønskede at udpege.

Det nye hold som begge parter nu har accepteret, får en professor i arbejdsret i spidsen og skal gennem de næste tre år inspicere udvalgte fabrikker.

Hwang Sang-ki, et prominent ansigt i Sharps gruppen siden hans datter døde af leukæmi, venter med at dømme aftalen indtil han har set at Samsung til fulde samarbejder med den nye gruppe. Samsung selv udtaler at de har planer om implementere anbefalinger der måtte komme fra holdet.

Fond på 83 millioner dollars oprettet

Samsung oprettede sidste år en fond med 83 millioner dollars som skulle dække udgifter i forbindelse med kompensation, fonden kalder de selv en goodwill-gestus og skal også bruges til forebyggende metoder.

Retten i Sydkorea har fundet en kausal forbindelse mellem fire kræftdiagnoser og udsættelse for farlige stoffer i Samsungs fabrikker. Hos Samsung mener man ikke at der er bevis for en sådan forbindelse idet studier ganske vist har fundet forøgede niveauer af kemikalier og stråling i fabrikkerne, men det har været inden for lovens rammer.

Læs også: Samsung tager afstand fra børnearbejde

Mere end 150 personer har været i kontakt med Samsung i forbindelse med denne fond, mere end 100 har indtil videre accepteret finansiel støtte mod at afgive deres rettigheder til at foretage søgsmål. Sammen med den finansielle støtte, har hver modtager fået et brev fra Samsungs direktør der dybfølt udtrykker sympati.

Hwang er ikke synderligt imponeret og fortæller at i nogle tilfælde, dækker den økonomiske støtte ikke de lægelige udgifter samt at “Samsung blot forsøger at afslutte problemet med penge”

Kilde: Financial Times