Samsung E200 – nu miljøvenlig

Nu relancerer Samsung deres model E200 i en miljøvenlig udgave.

Samsung E200 – nu miljøvenlig

I de senere år synes der at være kommet mere fokus på miljøvenlighed inden for teleindustrien.

Samsung har nu bestemt sig for, at sende en ny version af E200 på markedet, som efter sigende skulle være fremstillet af bioplastik.

Dette anvendte plastik er udvundet af majs, med henblik på at medvirke til, et lavere udslip af CO2.

E200 er dog ikke den eneste miljøvenlige mobil, som Samsung har i tankerne. I løbet af det næste stykke tid kommer også W510 og F267 i miljøvenlige udgaver.