Samsung er klar med notch til fremtidige telefoner
Robin Dixen Eggert
9. nov 2018 kl. 08:55
Samsung har introduceret hele tre nye notch-designs til deres kommende telefoner.
2018 har været året hvor stort set alle producenter har introduceret den såkaldte notch i deres designs. En af de største producenter har dog undladt at tilføje den omdiskuterede skærmudskæring til sine telefoner.
Det kommer der snart en ende på. Under en keynote til Samsung Developer Conference bekræftede Samsung, at de hoppe med på notch-vognen. Under talen viste et diasshow flere notch-designs som med sikkerhed bliver en del af Samsungs enheder i 2019.
En direktør for produkt marketing hos Samsung, Hassan Anjum, gik på scenen for at fremhæve Samsungs succes med at få mest ud af telefonens front, og dermed få den størst mulige skærm.
"Vi kommer til at forsætte. Rammerne bliver endnu tyndere, og vi kommer til at rykke grænserne med vores nye Infinity U, V og O displays." sagde Hassan Anjum.
Infinity U, V og O er Samsungs nye notch-designs som kommer til at præge deres 2019-modeller:
Infinity U: En halv oval udskæring fra mindten af skærmens top. Ligner til forveksling udskæringen på Essential Phone som kan ses her.
Infinity V: Minder meget om Infinity U men med fire kanter, der giver den udseende af et V, deraf navnet.
Infinity O: Den mest spøjse af de tre notches. Infinity O er i bund og grund en cirkel som kan placeres hvilket som helst sted på skærmen. I Samsungs tilfælde er den i første omgang placeret i øverste venstre hjørne af skærmen. Jeg har svært ved at forestille mig, at den skulle forstyrre billedet mindre end de traditionelle udskæringer, da man ikke bare fjerner et stykke af toppen, men faktisk lader skærmen omslutte cirklen. I mine øjne svarer det til at tegne en sort plet på sin skærm.
New Infinity: Umiddelbart et helt notch-frit design. Der blev ikke nævnt andet om designet, end at teknologien bag ikke er helt færdigudviklet. Det kunne være Samsungs forsøg med en såkaldt slider, hvor frontkamera og sensorer kan skydes op via en skuffe i toppen.
Dermed ser det ud til, at Samsung Galaxy S9 serien, sammen med Note9, bliver de sidste Samsung-telefoner uden skærmudskæring. Mens vi dvæler ved den tanke, så synes jeg lige vi skal huske tilbage på Samsungs reklamespot, hvor de gør grin med Apple for deres brug af notchen i de seneste iPhones.
Vores hjemmesider anvender cookies
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling, optimering af sidens indhold og tilpasset markedsføring på andre sites
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.
Mest kommenterede
399 kommentarer
Afstemning: Årets smartwatch 2019
123 kommentarer
Afstemning: Hvornår må mobilproducenter stoppe opdateringerne?
123 kommentarer
Afstemning: Hvornår må mobilproducenter stoppe opdateringerne?
81 kommentarer
Analytiker: 2021-iPhones kan kun oplades trådløst
81 kommentarer
Analytiker: 2021-iPhones kan kun oplades trådløst
15 kommentarer
Top 10 over de hurtigste Android-mobiler
15 kommentarer
Top 10 over de hurtigste Android-mobiler
13 kommentarer
Test: Jabra Elite 75t - Fantastisk lyd og batteri
13 kommentarer
Test: Jabra Elite 75t - Fantastisk lyd og batteri