Samsung får nyt værktøj til skærmen
Samsung har fået lov til at bruge en teknologi fra firmaet Apical, der hedder ‘Assertive Display’, som kontinuerligt observerer lysforholdene omkring telefonen og tilpasser indstillingerne efter dem.
Teknologien er allerede at finde i nogle Nokia-telefoner som eksempelvis Lumia 1520, og ud over at give en mere behagelig visuel oplevelse, så skulle denne teknologi også spare strøm.
Læs også: Apple halter efter Samsung på patenterne
Det er dog kun Samsungs telefoner med en Exynos-processor, som får gavn af teknologien. Det forventes, at Samsung Galaxy Note 4 vil være den første telefon fra Samsung, der får ‘Assertive Display’.
Galaxy Note 4 forventes at komme med en 5,7” QHD-skærm, og derfor kan det vise sig at være en rigtig god idé at indføre noget teknologi, der kan holde lidt igen med strømforbruget. Det kunne vi se i anmeldelsen af LG G3, der også har en QHD-skærm.