Samsung får patent på indbygget kamera i en stylus

Samsung har fået patent på et indbygget kamera med optisk zoom i en stylus. Det kunne være fremtiden for S-Pen.

Samsung får patent på indbygget kamera i en stylus

Samsungs Galaxy Note-serie har siden den første lancering i 2011 været kendt for dens stylus, kaldet S Pen. Med tiden har S Pennen udviklet sig, hvor den sidste år tog et stort skridt frem og tilføjede indbygget bluetooth. Det betyder Samsungs stylus til Note 9 altid har forbindelse til telefonen og derfor får en række nye muligheder.

Man kan tage billeder med telefonen, bare ved at trykke på knappen på S Pennen. Man kan også bruge den til at styre præsentationer på en storskærm, skifte musiknummer på Spotify eller gå frem og tilbage i Chrome-browseren. Mulighederne er mange og der kommer hele tiden flere til, efterhånden som appudviklere tilføjer understøttelse af S Pen.

Nu har Samsung fået patent på en helt ny tilføjelse til S Pennen, nemlig et indbygget kamera. Det lyder måske lidt underligt, men det giver faktisk god mening. Introduktionen af bluetooth giver muligheden for, at billeder taget med S Pen sendes til telefonen. Der er ikke meget plads til kameraerne i mobiltelefoner, og optisk zoom er svært at finde plads til. Men det kunne der netop være plads til i en stylus. At tage billederne med en stylus ville også give en større fleksibilitet. 

Læs også: Android Pie og OneUI kommer også til Samsung Galaxy S8 og S8+

Her er patentet Samsung har erhvervet sig:

Samsung s pen kamera patent
I S Pen kunne der være plads til optisk zoom.

Om vi nogensinde kommer til at se dette implementeret er ikke sikkert, men muligheden er der. Vi synes ikke det lyder helt dumt og kunne i nogle tilfælde give mening. 

Hvad synes i? Er det en gimmick eller kunne det give mening?

Læs også: Nogle Samsung Galaxy Note9 får nu Android 9 Pie