Samsung Galaxy A5 og A7 (2018): Billeder og info ude

Detaljerede 3D-renderinger og specifikationer på næste års udgave af både Samsung Galaxy A5 og Galaxy A7 er allerede sluppet ud.

Samsung Galaxy A5 og A7 (2018): Billeder og info ude

De første billeder og informationer om 2018-udgaverne af Samsung Galaxy A5 og Galaxy A7 er blevet lækket. Det er en af de erfarne Twitter-tipstere, OnLeaks, der kan afsløre et væld af billeder, en video samt specifikationer på de to kommende mobiler fra Samsung.

Læs også: Samsungs Galaxy A5 (2017) – en sejlivet mobil [TEST]

Som set efterhånden en del gange har han allieret sig med den indiske hjemmeside MySmartPrice, hvor al indholdet om de to kommende Samsung-mobiler er blevet offentliggjort. Først og fremmest er der et stort galleri på 13 billeder, som viser mobilerne frem fra alle vinkler.

Samsung Galaxy A5 A7 2018
Foto: Mysmartprice.com

Får Inifity Display ligesom Galaxy S8 og Note 8

Den helt store nyhed i både Galaxy A5 (2018) og Galaxy A7 (2018) er, at de kommer med Infinity Displays. Samsung har med andre ord hentet den aflange skærm med runde hjørner fra topmodellerne Galaxy S8 og Note 8. Der er dog fortsat visse forskelle. Opløsningen på begge skærme er Full HD+ – altså de sædvanlige 1.080 pixels i bredden, men 2.160 pixels i højden, hvilket er lidt mere end de normale 1.920 pixels.

Læs også: Samsung Galaxy A5 (2017) – Unboxing og første kig [WEB-TV]

Samsung Galaxy A5 (2018) har en 5,5” skærm og måler 148,8 x 70,5 x 8,4 mm, hvilket er en anelse højere og bredere end dette års Galaxy A5 med en 5,2” stor skærm. Den kommende Galaxy A7 (2018) har en 6” stor skærm og nogle dertilhørende større dimensioner på 159,6 x 75,6 x 8,2 mm. Det er 3 mm højere og 2 mm bredere end forgængeren.

En kort video er også blevet afsløret, som viser de to Samsung-mobiler fra alle 360 grader. Den kan ses nedenfor.

Designmæssigt har både Galaxy A5 (2018) og Galaxy A7 (2018) fået et mindre designløft, så de nu i højere grad ligner Galaxy S- og Galaxy Note-serien. Det skyldes primært de førnævnte Infinity-skærme. Også formfaktoren er dog ændret en anelse. Hjørnerne synes knap så afrundede i næste års udgave af telefonerne, og både logoet og fingeraftrykslæseren på fronten af 2017-udgaverne er blevet flyttet om på bagsiden på grund af pladsmangel foran. Det giver altså samlet set et utroligt minimalistisk look i forhold til 2017-udgaverne af Galaxy A5 og Galaxy A7.

Samsung holder fast i et enkelt bagkamera på begge mobiler, så dualkameraer er altså forbeholdt topmodellerne. Fingeraftrykslæseren har dog nu fået en lettere tilgængelig placering under kameraet frem for til højre for det som på topmodellerne.

Samsung Galaxy A5 A7 2018
Foto: Mysmartprice.com

Samsung Galaxy A5 (2018) og A7 (2018): Specifikationer

Foruden de mange knivskarpe billeder og videoen er flere specifikationer blevet lækket. Både Galaxy A5 og Galaxy A7 bliver holdt kørende af Samsungs egen Exynos 7885-processor. Den er, ligesom processoren dette års udgaver, firekernet, men to af disse består nu af den kraftigere type kaldet Cortex-A73. De to øvrige er fortsat Cortex-A53. Der bliver altså lidt mere fart over feltet i næste års modeller.

Dertil kan du se frem til 4 GB RAM og 32 GB lagerplads, hvilket er 1 GB RAM mere end i Galaxy A5 (2017) og Galaxy A7 (2017). Du kan også forvente en USB Type-C-port og IP68-certificering, så telefonerne uden problemer kan tåle lidt vand – begge dele noget som allerede er at finde i Galaxy A5 og A7. Samsung holder også fortsat fast i jackporten på begge telefoner. Til sidst ankommer de med Android 7.1.1 Nougat.

Læs også: Samsung Galaxy A7 – Flot men mangler den sidste finish [TEST]

Der er endnu ikke nogen oplysninger om, hvornår Samsung løfter sløret for Galaxy A5 (2018) og Galaxy A7 (2018). Dette års modeller blev dog en realitet i januar måned, så mon ikke det bliver tilfældet igen i år?

Mere til historien

Her får du sagens videre forløb. mobilsiden fulgte op på sagen. 5/9/2017 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med fortællingen Samsung Galaxy Note8 – en kæmpe af en mobil [TEST] – Artiklen finder du her. Og der er sket meget siden. Klik her for at læse seneste nyt om temaet..