Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung Galaxy A8 (2018) i forretningerne i dag

Samsung Galaxy A8 (2018) i forretningerne i dag

Samsung fornemmeste A-mobil til dato debuterer i de danske forretninger i dag.

Foto: Samsung

Samsung lancerer i dag den næste generation af A-mobiler i Danmark. Herhjemme er det den interessante Galaxy A8 (2018) der skal løfte Samsungs mellemklasseserie til nye højder.

Samsung Galaxy A8 (2018) debuterer i dag hos udvalgte forhandlere i farverne sort eller guld. Den grålige Orchid Grey variant står også til at få en dansk debut, men Samsung Danmark oplyser til mobilsiden.dk, at denne første vil debutere på et senere tidspunkt.
Prisen lyder på i alt 3.899 kroner for Galaxy A8 (2018) med 4GB RAM, 32GB lagerplads samt dual-SIM funktioner.

Se også:  Samsungs to nye midrange-stjerner: Galaxy A8 og A8+

Mobilen tager som tidligere A-telefoner afsæt i den forrige S-series design, hvorfor A8 på mange måder minder om 2017-flagskibet Galaxy S8. Her får du et 5,6” FHD+ OLED display i det særligt slanke 18,5:9 format og et vandtæt design i glas og metal.

A8 får en unik feature i Samsungs lineup i frontkameraet. Her finder du to kameramoduler, som sammen kan benyttes til at give portrætfunktioner med blandt andet sløret baggrund.

Mekanikken bliver i år opdateret med til en kraftigere Exynos 7882 octa-core med understøttelse af ansigtsgenkendelse, mens kameraet får en ny 16 megapixel sensor.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies