Samsung Galaxy Fold bliver relanceret fra september

Samsung skulle nu have foretaget de nødvandige forbedringer på Galaxy Fold. Telefonen bliver relanceret fra september, men kun på udvalgte markeder til at starte med.

Samsung Galaxy Fold bliver relanceret fra september

Der har været skrevet mangt og meget i sagaen om Samsung Galaxy Fold. Nu lader det til at eventyret nærmer sig en lykkelig afslutning – I hvert fald, hvis man skal tro Samsung selv.

Læs også: Samsungs direktør kalder Galaxy Fold-fiasko for pinlig

Den koreanske gigant påstår nu selv at være klar til en relancering af den foldbare enhed, der ellers har voldt Samsung store problemer for at sige det mildt.

Samsung Galaxy Fold
Det er alligevel et stykke tid siden, at Samsung Galaxy Fold skulle være landet i butikkerne.

Ifølge Samsung har Galaxy Fold gennemgået de nødvendige forbedringer, hvorefter enheden er blevet udsat for “strenge tests”, for at godkende de ændringer Samsung lavet. De desing- og konstruktionsændringer Samsung har foretaget inkluderer:

  • Det øverste beskyttende lag på Infinity Flex Display er blevet udvidet ud over rammen, hvilket gør det tydeligt, at det er en integreret del af skærmstrukturen og ikke beregnet til at blive fjernet.
  • Galaxy Fold har fået yderligere forstærkninger for bedre at beskytte enheden mod udefrakommende partikler(støv, vandstænk etc.), mens den foldbare funktion bevares:
  • Den øverste og nederste del af hængselsområdet er styrket med ekstra beskyttelseshætter, yderligere metallag under Infinity Flex Display er tilføjet for at styrke beskyttelsen af skærmen og afstanden mellem hængslet og kroppen på Galaxy Fold er reduceret.

Sammen med alle de fysiske forbedringer, har Samsung fortsat arbejdet på at forbedre den generelle brugeroplevelse. Det indebærer blandt andet, at Samsung har optimeret flere applikationer og tjenester til brugerfladen i Galaxy Fold. Netop nu er de endelige produkttests i gang, for at klargøre Galaxy Fold til forbrugere i udvalgte markeder, med en planlagt lancering i september. De endelige detaljer omkring pris og tilgængelighed vil blive offentliggjort, når vi nærmer os lanceringen.

Mere nyt om temaet

Interessen for temaet fortsatte. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 23/7/2019 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med et indlæg omkring Samsung Galaxy Note10: Opløsning og batterikapacitet afsløret – Du kan læse det videre forløb her. Tjek også seneste nyt om temaet her..