Samsung Galaxy Note 10+ i Star Wars-bundle i butikkerne

En specialudgave af Samsungs Galaxy Note 10+ lander er i dag klar til salg. En lækker bundle med specialdesignet telefon, S-Pen, cover og Galaxy Buds.

Samsung Galaxy Note 10+ i Star Wars-bundle i butikkerne

“May the force be with you”. Temaet for Samsungs specialudgave af Galaxy Note 10+ bygger på Star Wars-universet og kommer forud for biografilmen “Stars Wars: The Rise of Skywalker”. En gennemført bundle i farver sort, hvid og rød, der oser af Star Wars og ikke mindst ser utroligt lækker ud.

Samsung Galaxy Note10+ Star Wars-udgaven udgives i et begrænset antal i et sort og rødt design, der er inspireret af den mørke side af Kraften, og leveres med en rød S Pen og matchende Galaxy Buds. Det er ikke kun udenpå, man ser Star Wars-inspirationen, for også Samsungs One UI-brugerflade er blevet udstyret med et Sith-tema og baggrunde, der matcher godt med hardwarens udseende. 

Men i bundlen følger også et lædercover, designet efter Kylo Rens hjelm, og er et særligt samlerobjekt. Embalagen er selvfølgelig også speciallavet, og fuldender Star Wars oplevelsen med denne udgave af Samsung Galaxy Note 10+.

Samme gode specifikationer

Indmaden er den samme som vi allerede kender fra den normale udgave af Samsung Galaxy Note 10+: Exynos 9825, 256GB lagerplads, 12GB RAM, plads til MicroSD, 4300 mAh batteri, stereohøjtalere og et virkelig godt kamera. Altså stadig noget af det aller vildeste på markedet.

Samsungs trådløse in-ear Galaxy Buds er et fremragende sæt hovedtelefoner, som ofte bliver undervurderet. De spiller godt, sidder godt i ørene og kommer med et opladningsetui med indbygget trådløs opladning. Med omvendt trådløs opladning i Galaxy Note 10+, så kan Galaxy Buds oplades direkte på telefonen.

Samsung Galaxy Note 10 Star wars
Her er ses hele Samsung Galaxy Note 10+ Star Wars bundlen. Foto: Samsung

Galaxy Note 10+ Star Wars: Pris og tilgængelighed

Bundlen af en specialdesignet Samsung Galaxy Note 10+, Galaxy Buds, lædercover og indpakning kan købes fra i dag på Samsung.dk og koster 9.799 kroner. Der er et begrænset antal af denne specialudgave.

Opfølgning af sagen

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på tematikken. mobilsiden fortsatte historien. 5/12/2019 blev sagen bragt videre med artiklen om Samsung Galaxy S10 Lite og Note10 Lite kan blive lanceret om en uge – Læs videre her. Du finder seneste nyt her.