Samsung Galaxy Note 10-serien får Android 10

Nu modtager Samsungs Galaxy Note 10-serie Android 10 med den nye One UI 2 brugerflade.

Samsung Galaxy Note 10-serien får Android 10

Samsung Galaxy S10-serien fik i starten af december nyeste Android 10, og nu er tiden kommet til producentens seneste flagskib, Galaxy Note 10. Det var egentlig planen, at Samsung først ville være klar med opdateringen i starten af det nye år, men har altså tyvstartet udrulningen.

Opdateringen har i en periode været begrænset til betatestere, men er nu blevet klar til det globale marked. I første omgang får Galaxy Note 10 Android 10 i Tyskland, og forventes kort tid efter i Norden.

Opdateringen fylder omtrent 2GB og kommer med Samsungs nye udgave af One UI, der bringer en lang række forbedringer med sig.

Note 10 android 10
Tyske Samsung Galaxy Note 10 modtager nu Android 10. Foto: GSMArena

Masser af nyt i One UI 2

Udover Android 10 og december måned sikkerhedsopdatering, så er der masser af nyt at glæde sig til i One UI 2. Udseendemæssigt ikke meget anderledes end første udgave af softwaren, men med en lang række af forbedringer.

One UI 2 kommer med et nyt mørkt tema, nye ikoner og farver, bedre og mere flydende animationer, fuldskærmsnavigation.

Måske nogle af jer allerede har modtaget opdateringen til Galaxy Note 10?