Samsung Galaxy Note 10.1 i butikkerne i august måned

Samsung Galaxy Note 10.1 præsenteres den 15. august, og allerede klar til salg i butikkerne ugen efter.

Samsung Galaxy Note 10.1 i butikkerne i august måned

Samsung Galaxy Note 10.1 kan snart blive din. I en pressemeddelelse oplyser Samsung, at enheden vil være at finde på butikshylderne i uge 34 til en vejledende udsalgspris på 5.000 kroner.

– Samsung Galaxy Note 10.1 fremvises den 15. august

Galaxy Note 10.1 kommer med split-screen funktion og telefonfunktion, samt den interaktive S Pen, der også kendes fra Galaxy Note.

Tabletten har en 10.1 tommer LCD skærm med opløsningen 1280 x 800 pixels, under motoren er der Android 4.0 Ice Cream Sandwich, og Samsungs egen Touchwiz brugerflade.

De øvrige specifikationer byder på quad-core processor, 1.4 GHz med 2 GB RAM-hukommelse, Bluetooth version 4.0, WiFi 802.11 b/g/n, WiFi direct, AllShare, et batteri på 7.000 mAh, 16 GB intern hukommelse og understøtter SD-kort op til 64 GB.