Samsung Galaxy Note 5 og S6 edge+ i butikkerne 21. august

Lanceringsdatoen for Samsungs to næste topmodeller, Galaxy Note 5 og Galaxy S6 edge+, er fastlagt og er kun en måned væk.

Samsung Galaxy Note 5 og S6 edge+ i butikkerne 21. august

Samsung arbejder på ikke kun på en, men to topmodeller, som er lige på nippet til at blive klar til præsentation og ikke mindst salg.

Læs også: To Samsung-mobiler spottet: Galaxy Note 5 og ny Galaxy S6

Det er hjemmesiden SamMobile, der kan afsløre, hvornår Samsung annoncerer og åbner op for salget af de to topmodeller: Galaxy Note 5 og Galaxy S6 edge+.

En person med kendskab til Samsungs planer har afsløret til siden, at de to telefoner bliver præsenteret onsdag den 12. august – altså om en lille måned. Det stemmer over ens med de tidligere rygter, der beskrev, at Samsung vil offentliggøre 5. generation af Note-serien før den store IFA-messe fra den 4. til 9. september.

Læs også: Pressefoto dukket op af Samsung Galaxy S6 edge Plus

Den seneste måneds tid er billeder af en Samsung Galaxy S6 edge+ dukket op ad flere omgange, og nu viser det sig, at denne større Galaxy S6 edge-variant bliver præsenteret samtidig med Galaxy Note 5.

I butikkerne den 21. august

Kilden mener også at vide, hvornår de to smartphones lander i butikkerne og er klar til salg. På trods af tidligere forlydender om, at lanceringsdatoen ville ligge blot to dage efter afsløringen af telefonerne mener kilden at vide, at den endelige dato bliver fredag den 21. august.

Det er dog endnu uvist, om Danmark er blandt de lande, hvor de to smartphones kommer til salg.

Læs også: Samsung Galaxy Note 5 får vendbart USB-stik og kæmpe batteri

Samsung har ikke en tendens til at åbne salget for sine produkter med så få dages mellemrum efter præsentationen. SamMobile plejer dog at være ganske velinformeret, når det gælder sådanne rygter. Om det ender med at være de korrekte datoer, vil under alle omstændigheder vise sig om en måned.

Samsung Galaxy Note 5: Foreløbige specifikationer

Dimensioner: Cirka 153,4 x 77,3 x 7,7 mm
Skærm: 5,67” Super AMOLED QHD-opløsning (2.560 x 1.440 pixels)
Processor: 8-kernet 64-bit Exynos 7422
RAM: 4 GB LP-DDR4
Kamera: 16 megapixels bag på og 8 megapixels foran
Batteri: 4.100 mAh
Farver: Sort, guld, sølv og hvid
Andet: Micro USB B-stik S-Pen-stylus
Software: Android 5.1.1 Lollipop

Samsung Galaxy S6 edge+: Foreløbige specifikationer

Dimensioner: 151 x 73 x 9 mm
Skærm: 5,67” Super AMOLED QHD-opløsning (2.560 x 1.440 pixels)
Processor: 8-kernet 64-bit Exynos 7420 (og ikke Snapdragon 808 som først antaget)
RAM: 3 GB
Intern lagerplads: 32 GB
Kamera: 16 megapixels bagpå og 5 megapixels
Batteri: 3.000 mAh
Farver: Sort, guld, sølv og hvid
Software: Android 5.1.1 Lollipop

Det videre forløb om Smartphone

Siden vi kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik videre med historien. 14/7/2015 gik redaktionen videre og publicerede en ny vinkel på temaet Sådan kan HTC’s næste Aero-topmodel se udKlik her og læs artiklen.. Tematikken er fortsat aktuel. Klik her for de sidste nyheder..