Samsung Galaxy Note 7 – Übermobilen er tilbage!

Samsungs ypperste inden for mobiltelefoni, Galaxy Note, er tilbage. Mobilsiden.dk tager et første kig på den sydkoreanske toptelefon.

Samsung Galaxy Note 7 –  Übermobilen er tilbage!

Afløseren til Galaxy Note 4, blev som bekendt en Note 5 – men den fik aldrig nogen dansk debut. I år springer Samsung en generation over – og præsenterer året ypperste topmobil: Samsung Galaxy Note 7.

Som med de tidligere Note-modeller er Note 7, stor, men med de seneste års tendens mod stadigt større skærme tårner Note 7 ikke længere over konkurrenterne: Displayet er 5,7 tommer stort, hvilket placerer Note 7 i midterfeltet blandt phablets.

Note 7’s slår sig derfor ikke længere på, at den er større end alle andre – den satser i stedet være finere og mere kompetent end de andre.

Se også:  Se forskellen mellem Samsung Galaxy Note 7 og Galaxy S7

Samsung Galaxy Note 7
Foto: Mobilsiden.dk

Nu med kurver

Hvor det tidligere kunne være svært, at skelne mellem de forskellige Note-generationer, vil der nu ikke længere herske nogen tvivl: Note 7 deler Edgens futuristiske formgivning.

En for- og bagside i Gorilla Glass 5 krummer nu svagt ned i en aluminiumsramme, der løber hele vejen rundt om smartphonen. Det er samme grundlæggende opbygning som i S6, S7 og Edge modellerne, men for første gang er designet symmetrisk, hvilket giver samme bløde afrunding på både for og bagsiden. Meget lækkert alt sammen.

Displayet strækker sig over 5,7 tommer og 2560 * 1440 pixels – som den har gjort siden Note 3 generationen. Men den er som den første smartphone nogensinde, klar til at afspille HDR-indhold.

Det overordnede design virker nu mere overbevisende end nogensinde. Skærmen er stor, men de hypersmalle kanter som Edge-teknologien tillader gør at telefonen kun er 73,6 mm bred 10 procent smallere end Note 3 med samme størrelse skærm – noget af en bedrift.

Som i S7 og S7 Edge er kameraet sænket, så det ikke rager så meget ud. På fronten er et nyt kamera dukket op – en Iris-scanner der aflæser øjets nethinde og giver en høj grad af biometrisk sikkerhed. Med denne kan telefonen låses op eller der kan logges
på hjemmesider – uden at du behøver at løfte en finger (du kan dog fortsat bruge fingeraftrykslæseren).

I bunden finder du et lille hul, som gemmer på Notens definerende feature: S-pennen.

Se også:  Officiel Samsung-video dropper hints om Galaxy Note 7

Samsung Galaxy Note 7
Foto: Mobilsiden.dk

S-pen er tilbage

Notens kompagnon, S-pennen, er naturligvis tilbage og den er nu mere trykfølsom og præcis end nogensinde.

Som sit moderskib er pennen vand og støvtæt, men den er slanket så den kan være i det smallere Note 7 kabinet.

Selve pentipen er også krympet, fra 1,6 til 0,7 mm. Det gør, at den i højere grad opfører sig, og føles, som en blyant.

Det hele styres nu igennem en enkel app, mod fire tidligere: Samsung Note. Her kan du, som før tage noter, navigere mellem apps eller tegne løs.

Pennen komme dog med nye funktioner, den kan nu oversætte når du surfer, og som noget genialt kan du nu tage en note – selv når skærmen er slukket via ’Always On’ teknologien. Din mobil er nu en vaskeægte notesblok – og lige så hurtig i brug.

Samsung Galaxy Note 7
Foto: Mobilsiden.dk

En S7’er bag facaden

Ser du bort fra de ydre innovationer og nye funktioner og i stedet kigger ind under motorhjelmen, vil du opdage at ikke meget har ændret sig i forhold til forårets i øvrigt glimrende Galaxy S7-telefoner.

Processoren er den samme octa-core, du får igen 4GB RAM og batteriet er med sine 3.500 mAh en anelse mindre end det, du finder i S7 Edge. Opladningen sker dog igennem den nye, vendbare USB-C port.

Softwaren vil også ligne sig selv, med byde på mere afrundede ikoner, der skal gøre brugergrænsefladen mere afslappende for øjnene. Dit tapet, er nu også interaktivt, da det bevæger sig når du rører på mobilen.

Eneste større, men altid praktiske, upgrade er den indbyggede lagerplads, som nu leverer 64GB benplads til apps og spil. Med mulighed for at udvide med et micro-SD kort vil du derfor næppe løbe tør for plads.

Læs også:  Galaxy S7 sikrer Samsung det højeste overskud i to år

Samsung Galaxy Note 7
Foto: Mobilsiden.dk

Kommer næste måned

Samsung nye note ser derfor ud til, at den vil imponere på alle fronter, men prisen vil også blive derefter.

Debutprisen lyder på 6.699 kroner når den lander i den danske teleforretninger den 2. september.

Entusiaster vil dog kunne forudbestille mobilen allerede fra den 16. august – og vil belønnes med Gear VR-headset med i købet.

Læs også:  Samsung Galaxy S7: Tæt på 25 millioner solgte enheder

Flere nyheder om Samsung galaxy

Som sagen vendes og drejes, kommer der nye vinkler om emnet. mobilsiden fortsatte fortællingen. 2/8/2016 pustede redaktionen nyt liv til historien med nyheden; Se forskellen mellem Samsung Galaxy Note 7 og Galaxy S7Klik her og læs videre.. Sidste ord er ikke skrevet. Se de seneste nyheder her.