Samsung Galaxy Note 8-front lækket – nu ved siden af S8+

Frontpanelet til Samsung Galaxy Note 8 er blevet lækket endnu en gang - denne gang sammen med frontpanelet til Galaxy S8+. Se størrelsesforskellen her.

Samsung Galaxy Note 8-front lækket – nu ved siden af S8+

Annonceringen af Samsung Galaxy Note 8 nærmer sig med hastige skridt, og inden for de seneste uger har mængden af afslørende billeder og detaljer om topmodellen virkelig taget fart. Nu er nye billeder kommet frem – blandt andet et fra den kinesiske Twitter-tipster mmddj_china.

I et tweet deler han et billede af frontpanelet til Samsung Galaxy Note 8. Det er i og for sig ikke så specielt, da frontpanelet allerede blev afsløret for snart to måneder siden.

Det interessante er derimod, at frontpanelet nu ses side om side med det, der sidder på Galaxy S8+. Dermed får vi får første gang et godt billede af, hvor stor Samsung Galaxy Note 8 bliver i forhold til den store af Samsungs nuværende topmodeller.

Vi ved allerede, at Samsung Galaxy S8+ med dens 6,2” store skærm måler 159,5 x 73,4 mm, og at dømme ud fra billedet er forskellen primært i højden, hvor Note 8 er en anelse højere. Det stemmer overens med de rygtede dimensioner på Galaxy Note 8, som er på 162,4 x 74,5 mm – altså 2,9 mm højere og 1,1 mm bredere.

Læs også: Samsung lækker Galaxy Note 8 ved et ‘uheld’

I det lidt større design forlyder det, at Samsung får plads til en 6,3” stor AMOLED-skærm, som får samme aflange format i form af et 18,5:9-forhold frem for det mere traditionelle 16:9. Med dette format kan Samsung øge skærmstørrelsen uden at gøre telefonen meget bredere. Til gengæld bliver den noget højere. Infinity Displayet, som Samsung kalder det, vil også være at finde i Galaxy Note 8 med de kraftigt reducerede skærmkanter især ved toppen og bunden.

Det er dog værd at bemærke, at hjørnerne ikke er nær så afrundede som i Galaxy S8 og Galaxy S8+. Faktisk er de tæt på slet ikke at være afrundede. Om det er en færdig udgave af frontpanelet, der er vist frem her, eller en prototype, vides ikke.

Samsung Galaxy Note 8 ventes at blive afsløret den 23. august, så sydkoreanerne kan komme Apple i forkøbet med afsløringen og lanceringen af iPhone 8, som ser ud til at komme i et stærkt begrænset antal. Prisen på Samsungs kommende topmodel kan dog meget vel blive rekordhøj – nemlig 999 euro eller hvad der vil være omkring 7499 kroner i Danmark.

Mere nyt om temaet

Alle gode fortællinger har sin fortsættelse. mobilsiden har holdt fast i temaet. Allerede d. 10/7/2017 fulgte vi op med artiklen Ingen Samsung Galaxy S8 mini på vej alligevel – Artiklen kan du læse her her. Redaktionen har stadig interesse for temaet. Klik her for at læse aktuelle nyheder..