Samsung Galaxy Note 9: De første indtryk

Samsung Galaxy Note 9 er netop blevet lanceret i New York. Her er vores første indtryk af den populære stylus-mobil.

Samsung Galaxy Note 9: De første indtryk

Samsung Galaxy Note 9 er netop blevet officiel ved Samsungs Unpacked-event, som blev afholdt i New York. Mobilsiden.dk var inviteret med, og vi var heldige at få lidt tid med flagskibet, der, som den eneste mobil, er udstyret med en stylus. 

Så er der nok mange, der undrer sig over, om der stadig er nogle, der bruger en stylus. Svaret her er ja, overraskende nok. En undersøgelse af Samsung viser nemlig, at den primære grund til, at folk køber Galaxy Note 9 er netop på grund af den medfølgende stylus, også kaldet S Pen. Den næststørste grund er den store flotte skærm, men den kommer vi tilbage til.

Læs også: Samsung driller igen Apple med tre nye videoer

Når man ser den nye Note 9 første gang, kan det være svært at se de store forskelle på den og forgængeren. Men der er på både ydersiden og indersiden lavet forbedringer. Lad os starte med at tage et kig på specifikationerne.

Samsung Galaxy Note 9: Specifikationer
Skærm 6,4″ Quad HD+ Super AMOLED
Processor Exynos 9810 Octa
Batteri 4.000 mAh med Quick Charge 2.0
RAM og internt lager 6 GB RAM + 128 GB lagerplads
8 GB RAM + 512 GB lagerplads
microSD på op til 512 GB i begge varianter
Kamera Primær: 12 MP, f/1.5-2.4, OIS
Sekundær: 12 MP, f/2.4, OIS, 2x optisk zoom
Scenegenkendelse via AI.
8 MP, f/1.7
Software Android 8.1 Oreo med Samsung Experience
Dimensioner 161,9 x 76,4 x 8,8 mm, 201 gram
Andet IP68-certificering, AKG-tunede stereohøjttalere, 1,2 Gbit/s netværk
Farver og vejledende pris Midnight Black, Ocean Blue og Lavender Purple. 128 GB (7.849 kroner) og 512 GB (9.799 kroner)
samsung galaxy note9
Kameraet i Galaxy Note 9 med bl.a. forbedret HDR og scenegenkendelse. Foto: Mobilsiden.dk

Designet er ikke helt uændret

Det er ikke en markant designændring, vi ser mellem Galaxy Note 8 og Note 9, men der er stadig sket lidt nyt. Det er stadig en forside og bagside i holdbart Gorilla Glass, samlet omkring en ramme i aluminium. Kanterne på Note 9 runder dog en anelse mere nu, hvilket gør den mere behagelig at holde om. Derudover er en del af kanten CNC-fræset og poleret helt blank, og det giver den et mere eksklusivt look.

samsung galaxy note9
Behagelige afrundede kanter afsluttet med blankpolering foroven og forneden. Stadig et 3.5mm jackstik. Foto: Mobilsiden.dk

På bagsiden er kameramodulet blevet farvet, så det matcher telefonens farve. Tidligere var dette bare sort. Fingeraftrykslæseren er også blevet flyttet væk fra kameramodulet og ned, hvor den er meget lettere at tilgå. Den blå model kommer desuden med en gul S-Pen, som altid popper ud fra bunden af telefonen. En lækker lille detalje er, at den også tegner med gult på Screen Memo. Screen Memo lader sig tegne på skærmen, men telefonen stadig er låst.

S-Pen’en har nu fået Bluetooth, så man fx kan bruge den til at styre præsentationer, videoafspilning og skift at billeder på en tilsluttet skærm. Den bliver opladet i Note 9-enheden, hvor bare 40 sekunders opladning giver 30 minutters brug. Vi ser frem til at prøve den nye S-Pen noget mere.

samsung galaxy note9
Screen Memo-funktionen er også i Samsung Galaxy Note 9. Foto: Mobilsiden.dk

Jeg var dog ikke helt så god til at tegne som hende her:

samsung galaxy note9
Og ja, hun tegnede selv det hele. Ganske imponerende. Foto: Mobilsiden.dk

Der er også sket ting og sager indeni

Det nye store buzzword i mobilbranchen er AI. Artificial Intelligence bliver brugt alle steder, hvor de kan komme af sted med det. Samsung har også taget AI til sig, og det er på nogle ganske interessante områder. Kameraet er ét af dem, hvilket vi kommer tilbage det.

Det andet er i en kombination med processor og software. Når en mobiltelefon bliver brugt intensivt, udvikler der sig en masse varme. Varmen gør normalt, at processoren sætter farten ned, hvilket selvfølgelig ikke er optimalt. Samsung har arbejdet med at forbedre dette på to områder. 

Først og fremmest er kølingen af enheden væsentligt forbedret. Kølingen kalder Samsung for Water Carbon Cooling System. Vandkøling har eksisteret i noget tid i Samsungs dyre telefoner, men det er nyt med brugen af kulfiber. 

Udover det nye kølesystem er AI indbygget i softwaren, så når man fx spiller spil hjælper, AI til med at optimere ydeevenen til netop dette. Bliver processoren overbelastet, går mobilen automatisk ind og lukker baggrundsprocessor ned, så det ikke går ud over ydeneven i spillet.

AI har indtaget kameraet

Kameramodulerne er stjålet fra Samsungs Galaxy S9+, men forbedret via softwaren. Der er blandt andet forbedret HDR, Scenegenkendelse via AI, bedre bokeh og guide til at hjælpe med at tage bedre billeder.

På bagsiden finder vi to sensorer: en f/1.5/2.4 og en f/2.4 telefotoobjektiv – begge med OIS. Der kan genkendes op til 20 forskellige scener. Guiden hjælper bl.a. til at meddele, når linsen er beskidt, når der tages billeder i modlys og registrerer, når folk, der bliver taget billeder af, blinker.

Det er ikke meget, vi har fået leget med kameraet endnu, men det virker meget lovende. Billederne bliver tager utroligt hurtigt. Mht. scenegenkendelse er der lige nu en kort forsinkelse, inden den registrerer, hvad der tages billeder af. Til gengæld virker det til at være det værd.

Når vi modtager en Samsung Galaxy Note 9 til test, går vi kameraet igennem. Se frem til vores færdige anmeldelse inden længe.

samsung galaxy note9
Foto: Mobilsiden.dk

Skærmen er blevet endnu større og endnu bedre

Er 512 GB intern hukommelse og desuden plads til et 512 GB microSD nok? Det tror jeg nok. Galaxy Note 9 kommer i to udgaver: en 128 GB lager med 6 GB RAM og en 512 GB lager med 8 GB RAM. Der er skruet godt op for lagerpladsen. Batteriet er nu helt oppe på 4.000 mAh og skulle oplade endnu hurtigere end før – dog stadig med Quick Charge 2.0.

Processoren er også opgraderet, og den kommer med Exynos 9810. Det skulle give en forbedret ydelse på 33 procent samt 23 procent forbedret grafikydelse. Ydelsen virker umiddelbart fornuftig. Apps åbner hurtigt og alt kører umiddelbart flydende. Men det er svært at vurdere ordenligt, medmindre man bruger den i lidt længere tid.

Skærmen er på hele 6,4″, op fra 6.3″ i Galaxy Note 8. Panelet er af typen Super AMOLED i Quad HD+ opløsning, 1.440 x 2.960 pixel. Skærmen på Galaxy Note 9 er intet mindre end fremragende. Hvordan den gør det udenfor, må vi vente med at prøve. Men vores første indtryk er meget positive.

Der er stereohøjttalere indbygget, og de er kalibreret af selveste AKG. Hvordan de lyder, ved vi ikke endnu. Men så snart vi får mulighed for det, prøver vi dem af.

Har du brug for at vide mere om prisen, tilgængeligheden og tilbehøret til den, så hop ind på denne artikel:

Samsung Galaxy Note 9: Pris, tilgængelighed og tilbehør

I ovenstående artikel kan du også læse om den nye og mere kompakte HDMI-dongle.

Samsung Galaxy Note9
6.4″ Super AMOLED Quad HD+. En masse smarte ord for noget, som er virkeligt lækkert at se på. Foto: Mobilsiden.dk

Det ser lovende ud

Det var begrænset hvor lang tid vi havde med Samsung Galaxy Note9, men vi er bestemt ikke uimponerede. Ser man bort fra den begrænsede designændring, så er der meget i Note9 der imponerer. Galaxy Note8 var og er stadig en rigtig god telefon og Note9 er forbedret på nærmest alle områder. Det kan næsten ikke gå galt.

Byggekvaliteten er fantastisk. Noget af det bedste vi har set og følt, og det samme kan vi sige om skærmen. Vi tager vores test eksemplar i brug, så snart vi får mulighed for det. Se frem til en fuld test inden alt for længe.

Der er preorder på Samsung Galaxy Note9 allerede fra i dag, og den lander i butikkerne allerede den 24. august. Den er ikke billig, men der er til gengæld et interessant trade-in program. Læs mere om prisen her.

Fortsættelsen i sagen

Siden artiklen udkom er der kommet mere til sagen. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 9/8/2018 kørte vi artiklen; Samsung Galaxy Note 9: Pris, tilgængelighed og tilbehør – Næste artikel om temaet finder du her. Du finder seneste nyt her.