Samsung Galaxy Note II – alt om den nye phablet

Samsung har netop annonceret deres nyeste hybrid, Galaxy Note II, med stor AMOLED-skærm og kraftig processor.

Samsung Galaxy Note II – alt om den nye phablet

På IFA-messen i Berlin er store producenter som Sony og Samsung til stede. IFA er en årets større gadget-begivenheder.

Og netop Samsung er kommet for at vise et nyt produkt frem, i form af en ny smartphone-hybrid, eller phablet om man vil.

– Samsung Galaxy Note 10.1 – (produkttest)

Samsung Galaxy Note II, er en helt ny hybrid, der efterfølger Galaxy Note.

Den nye Note II kommer med en stor 5,55 tommer Super AMOLED HD-skærm. Processoren er blevet opgraderet fra forgængeren. Nu er der tale om en quad-core type. Ifølge Samsung har Galaxy Note II ingen problemer med at afvikle ressourcekrævende applikationer og spil.

Samsung Galaxy Note II Air Vew med S Pen
Samsung Galaxy Note II, Air Vew med S Pen

Galaxy Note II – en ny kategori

Samsung mener Galaxy Note blev en helt ny kategori indenfor informationsteknologi og producenten fortsætter med Galaxy Note II  deres innovation.

Galaxy Note II har en række opgraderede specifikationer i forhold til sin forgænger. Her et par af dem:

– 5,55 tommer HD Super AMOLED-skærm
1,280 x 720 pixel opløsning
– 1,6 GHz quad-core Exynos processor
– 2 GB RAM
– 16, 32 eller 64 GB intern lager
– Op imod 64 GB ekstern hukommelse via SD-kort
– 8 megapixel kamera
– Android 4.1 Jelly Bean
– 3.100 mAh batteri

Galaxy Note II er blevet designet med Galaxy S III i tankerne. Og med sin 9,4 mm tykkelse og en vægt på 180 gram, er den let og håndterlig, for en enhed med 5,55 tommer skærm.

Samsung Galaxy Note II Air Vew med S Pen
S Pen med Air View giver helt nye muligheder

S Pen med “Air View”-funktion

Sammen med Galaxy Note II kommer også en helt ny S Pen, der er tyndere end forgængeren. Derudover har S Pen fået en dedikeret knap, der kommunikere med Galaxy Note II.

S Pen har 1.024 forskellige “tryk-niveauer”, hvilket betyder den meget præcist kan “mærke” hvor meget tryk brugeren ligger i, når S pennen bruges på Note II.

Med den nye medfølgende S Pen, kan man desuden bruge Galaxy Note II uden at røre skærmen. Det sker med “Air View”-funktionen.

Air View gør det muligt at holde pennen over eksempelvis en kalenderaftale. Det aktiverer en funktion hvor den valgte kalenderaftale “folder ud” og yderligere detaljer bliver vist, uden at åbne hele aftalen og uden at røre skærmen.

Inde i galleriet, kan S Pen holdes løftet over en video, og videoen vil bliver forstørret og begynde at afspille.

Det samme gælder for albums inde i et galleri. Her kan man holde pennen over et album, og Galaxy Note II vil vise et udvalg af de billeder der er i det valgte album.

Kommer til Danmark

Samsung Galaxy Note II kommer allerede i oktober måned på adskillige markeder verden over.

Samsung lancerer den sammen med 260 partnere på tværs af 128 lande i farverne marble-white og pebble-blue.

Danmark er blandt de lande der får Galaxy Note II i butikkerne først.

Den vejledende udsalgspris uden abonnement bliver omkring 5.000 kroner.

Samsung Galaxy Note II
Samsung Galaxy Note II.

Det sidste nye

Sagen har udviklet sig. Siden vi kørte artiklen er der sket mere. mobilsiden fulgte op på sagen. Allerede d. 27/8/2012 gik redaktionen videre med artiklen om Ny Samsung Galaxy Player 5.8 kræver store lommer – Artiklen kan læses her. Få også seneste nyt om temaet her.