Samsung Galaxy Note II kommer med dual-SIM

Samsung har nu offentliggjort tidligere lækkede billeder af en dual-SIM model af Galaxy Note II – den er klar til salg i december.

Samsung Galaxy Note II kommer med dual-SIM

Samsung i Kina har nu offentliggjort tidligere lækkede billeder af en dual-SIM model af den populære phablet Galaxy Note II – på deres egen hjemmeside.

Det er den samme telefon specifikationsmæssigt med blandt andet en 1.6 GHz quad-core processor og en 5,55 tommer Super AMOLED HD skærm, men nu har den plads til to SIM-kort – et miniSIM og et MicroSIM kort.

Vi skal dog ikke forvente, at se den nye model af Galaxy Note II på det danske marked, da vi ikke har tradition for telefoner med dual-SIM.

 – Derfor har vi ikke dual-SIM og qwerty-telefoner i Danmark

Enheden kommer til salg på det kinesiske marked den 3. december.