Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung Galaxy Note10: Pris og tilgængelighed

Samsung Galaxy Note10: Pris og tilgængelighed

Samsung har netop præsenteret nyeste flagskib i Galaxy Note-serien. Her får du et overblik over priser og tilgængelighed på Note10.

Samsung Galaxy Note10 i Aura Glow
Samsung Galaxy Note10 i Aura Glow
Foto: Samsung

Samsung Galaxy Note10 og Note10+ er endelig en realitet. Denne gang kommer nyeste Note i to udgaver, en mindre 6,3 tommer og en stor 6,8 tommer. Den mindre Note10 er ikke en skrabet udgave af flagskibet, men er reelt bare en mindre udgave.

Alligevel er der et par forskelle, hvor Note10+ kan prale med en plads til MicroSD hukommelseskort og en ny Time of Flight sensor i kameraet. Alt dette kan du læse meget mere om i denne artikel:

 Samsung Galaxy Note10 er officiel - stor, større, størst

Med sig bringer de begge bedre ydelse, større batterier, hurtigere opladning og som altid fantastisk flotte skærme. 

Den lille Note10 kommer kun i en version, som har 8GB RAM og 256GB lagerplads. Galaxy Note10+ kommer i udgaver, begge med 12GB RAM, og med enten 256 eller 512GB lagerplads. De fulde specifikationer på Galaxy Note 10 kan findes her.

Priser på Samsung Galaxy Note10-serien

  farver RAM/lager Pris i DKK
Samsung Galaxy Note10 Aura Glow
Aura Black
8GB/256GB 7.499,-
Samsung Galaxy Note10+ Aura Glow
Aura Black
12GB/256GB 8.499,-
Samsung Galaxy Note10+ Aura Glow
Aura Black
12GB/512GB 9.399,-

Samsung Galaxy Note10 i Aura Black
Samsung Galaxy Note10 i Aura Black
Foto: Samsung

Tilgængelighed på Samsung Galaxy Note10

Samsung Galaxy Note10 og Note10+ kan allerede nu forudbestilles hos alle danske teleselskaber og hos Elgiganten og Power. Den lander i butikkerne den 23. august.

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies