Samsung Galaxy S Advance er officiel

En lille måneds tid før verdens største mobilmesse præsenterer Samsung ny telefon i Galaxy-serien.

Samsung Galaxy S Advance er officiel

Det er næsten to år siden Samsung præsenterede den første Galaxy S model, og nu følger endnu en i serien.

Samsung har netop lanceret en ny stjerne til deres Galaxy-serie med lanceringen af Galaxy Advance S, der har modelnummeret GT-i9070.

Telefonen har en 1 GHz dual-core CPU, 4 tommer Super AMOLED skærm, 16 GB hukommelse, HSPA forbindelse og et fem megapixels kamera, 1.3 megapixels kamera på fronten og den kommer med Android 2.3 (Gingerbread).

Desuden har mobilen Wi-Fi b/g/n, Bluetooth 3.0, 8 GB eller 16GB intern hukommelse (alt efter version), FM Radio, mulighed for ekstra hukommelse via microSD samt 1500 mAh batteri.

Der er indtil videre intet nyt omkring hvad prisen bliver, men den koreanske producent planlægger at sende deres nyeste smartphone ud løbende med begyndelse i Rusland i februar måned.

Efterfølgende vil Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien, Latin Amerika og Kina følge trop.

Foruden ovenstående så har den nye Samsung Galaxy S Advance også tjenesterne Samsung Hubs, Find My Mobile og ChatON.

Læs også:
Ikke sikkert at Galaxy S Advance kommer til Danmark