Samsung Galaxy S IV – de nyeste rygter
Rygterne om en efterfølger til Samsung Galaxy S III er begyndt at dukke frem på nettet. Om der er tale om reelle lækkede informationer, eller blot tech-bloggeres ønsketænkning, er uvist.
Samsung Galaxy S IV, eller S4, vil ifølge rygterne have 4,99” Super AMOLED skærm med en opløsning på 1920 x 1080 pixels (Full HD).
Derudover ligger der en quad-core 2 GHz Exynos processor med en GPU på otte kerner i produktet, samt 64 GB indbygget hukommelse og understøttelse af 4G.
Der tales også om, at enheden vil blive tyndere end forgængeren S III.
Om alt dette holder, eller bare er spekulation, bliver vi klogere på som tiden går, men spændende ser det ud.
Diverse tech-blogs mener, produktet vil blive præsenteret i februar 2013.