Samsung Galaxy S20 og Fold 2 lanceres den 11. februar

Samsungs næste Unpacked-event afholdes den 11. februar, hvor Galaxy S20-serien, og måske også en ny foldbar-mobil, vil blive lanceret.

Samsung Galaxy S20 og Fold 2 lanceres den 11. februar

Det blev rygtet af næste generation af Samsung Galaxy S-serie ville blive afsløret den 18. februar, men producenten gør det nu klar, at vi kommer til at vente kortere tid. Samsung har nemlig officielt meldt ud, at næste Unpacked-event vil blive skudt i gang ugen inden, altså den 11. februar.

Unpacked-eventet, der bliver afholdt i San Francisco, vil byde på næste Galaxy S-telefon, der angiveligt vil blive kaldt Galaxy S20 og ikke det ellers indlysende Galaxy S11. Meget tyder derudover på, at Samsung også vil stå klar med anden generation af deres foldbare mobiltelefonserie, Galaxy Fold.

Samsung Galaxy S11e
Samsung Galaxy S20 skulle angiveligt ligne ovenstående koncept. Foto: OnLeaks

Samsung Galaxy S20 vises frem til 11. februar

Til Samsungs Unpacked den 11. februar kan vi være ret sikre på at se en ny Galaxy S-serie, der vil blive navngivet Galaxy S20/S11. Der har allerede været tonsvis af rygter om de fire enheder, der vil blive kaldt Galaxy S20, S20+, S20 5G og S20e.

De store nyheder er blandt andet en ny 120Hz-skærm, minimal kant omkring skærmen, et centreret hole punch-kamera og en iPhone 11-lignende kameradesign på bagsiden. Kameraet er helt nyt og indeholder masser af avanceret ny teknologi og måske også 8K-videoptagelse. 

Du kan læse meget mere om Samsung Galaxy S20 i disse artikler:

Måske ser vi også en Galaxy Fold 2

Samsung har også arbejdet på anden generation af Galaxy Fold, der er deres serie af foldbare telefoner. Ved Unpacked-eventet den 11. februar kunne vi også se Fold 2 lanceret, hvis man kigger efter i invitationen fra Samsung:

Her er man ret tydeligt to enheder, hvor en af dem “foldes sammen”. Det er ikke meget vi ved om Samsung Galaxy Fold 2 endnu, udover at det skulle blive en såkaldt “clamshell”-model, der minder mere om Motorola Razr 2019 end den første Fold. Den første Fold-mobil kostede den netto sum af 15.899 kroner, og måske vil næste generation betyde en lavere pris? Man har vel lov at håbe.

Læs også: Test af Samsung Galaxy Fold

Til sidst kunne Unpacked-eventet også byde på et nyt sæt af Samsungs trådløse in-ear hovedtelefoner, Galaxy Buds, i en udgave med aktiv støjreduktion. De nuværende Galaxy Buds er , hvis det står til mig, nogle af de mest undervurderede trådløse in-ear hovedtelefoner på markedet, så disse er nogle jeg håber bliver lanceret i februar.

Læs også: Test af Samsung Galaxy Buds

Hvad er i mest spændte på at se den 11. februar?

Mere om tematikken

Siden vi kørte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. mobilsiden gik videre med historien. 25/12/2019 fulgte redaktionen op med artiklen; Samsung Galaxy Fold 2 lækket på Twitter – Læs den her. Læs også seneste nyt om emnet her.