Samsung Galaxy S5 dukker op i benchmarks.

En mystisk enhed er dukket op i GFX Bench-databasen med overraskende resultater.

Samsung Galaxy S5 dukker op i benchmarks.

Navnet er på den mystiske model er SM-G900S, kodenavnet menes, ifølge Android Community, at tilhøre den kommende Samsung topmodel: Galaxy S5.

GFX-Bench, som anvendes til at benchmarke den grafiske ydelse af en enhed, har dog kunne trække nogle oplysninger om den mulige S5’er. Mest iøjenfaldende er opløsningen på 2560×1440 – hvilket bekræfter tidligere rygter. Selv de mest skarpsynede kan ikke øjne pixels her.

Andre interessante informationer der kan afledes af GFX Bench er en top frekvens på 2,46 gigahertz, en tand over de 2,26 gigahertz i den nye Galaxy Note 3. Det er værd at bemærke at den frekvens stemmer overens med Qualcomms nyligt fremviste Snapdragon 805. Er det tilfældet, vil chippen være udstyret med Adreno 420-grafik, hvor der kan forventes 40% højere grafisk ydelse. Et godt fit til en enhed med en 1440p skærm.