Samsung Galaxy S5 slår imponerende salgsrekord

Samsungs Galaxy S serie er altid garant for flotte salgstal, S5 slår dog tidligere tiders slagsrekorder

Samsung Galaxy S5 slår imponerende salgsrekord

Samsungs Galaxy S serie er altid en af de vigtigste modeller i smartphone branchen, da den er den ubestridte Androidkonge målt i salgstal. 2014 tyder på at fortsætte tidligere års trend, da Samsung i dag offentliggjorde, at S5 på 25 dage har sendt hele 10 millioner enheder ud til kunder og telefonbutikker.

Læs vores anmeldelse af Samsung Galaxy S5 her

Samsung cementerer dermed, at de er den ubestridte konge af Android anno 2014. På 3 måneder nåede LG kun at sælge 2.3 millioner G2, mens HTC på en måned ”kun” fik langet 5 millioner One (M7) over disken.

Den første Galaxy S var hele 10 måneder om at nå de 10 millioner, hvor S2 kunne nøjes med 5 måneder. For S3 tog det 50 dage at komme forbi 10 millioner sendte enheder og S4 kunne gøre det på 27 dage, altså to dage længere end afløseren, S5.

Den store amerikanske konkurrent, Apple, kan dog prale med at sælge 9 millioner enheder allerede på førstedagen, men her tælles både iPhone 5S og 5C.